Mars retrograd juni-august 2018. Den sovende kæmpe.

Lyst til at kvæle naboen/chefen/partneren/kollegaerne/kassedamen/buschaufføren?

Du er ikke aleeeneee, som Sebastian sang i 70´erne. Selv om det vistnok var noget andet, han sang om.

Krigs- og handlingsplaneten Mars går nemlig retrograd i disse dage. En periode, der varer fra 26. juni - 27. august 2018. Hvad det betyder?

Det betyder...ingenting. Der sker nærmest ingenting. Ambitionsniveauet er virkeligt lavt, man har kun lige kræfter og lyst til at lave det allermest nødvendige. Energiniveauet er gradvist blevet sænket den sidste måneds tid.

Det er svært for Mars at være retrograd. Ingen sex, ingen krig, ingen ACTION JACKSON. Ingen gider at arbejde. Som jeg skrev på min Facebookside forleden, så er det 2 måneder med anger management på dybeste plan, at bore ned i dit dybeste selv, ned på sjælsniveau, hvis du vil arbejde konstruktivt med Mars. Som iøvrigt er tættere på Jorden end den har været siden 1971. Jo tættere en planet er på Jorden, desto stærkere påvirker den os.

Mars går kun retrograd hvert 2. år. Det var samme periode i 17. april til 29. juni 2016, så du kan se tilbage på hvordan du havde det der rent energimæssigt. Mars er kun retrograd 7% af tiden og vi er derfor som regel ikke bekendte med energien, ikke lige så meget som Merkur der f. eks går retrograd adskillige gange om året (næste gang er fra slut juli for dem, der ikke kan vente med at få ødelagt deres printer).

Der er dog ingen retrograd-perioder, der ligner hinanden. Det kommer altid på omkringliggende energier og hvilke aspekter, der dannes til den planet der er i retrograd.

Hvordan bruger man så 2018 Mars retrograd konstruktivt?

Som jeg skrev om i sommerindlægget i januar, så er Mars jo i Vandmandens tegn nu. Vandmanden handler om det kollektive, om menneskeheden, store grupper, større mål – men det er også et tegn, der er styret af Uranus, så Vandmanden er også innovation, progressive ideer, anderledes tankegang, at træde uden for stregerne.

Jeg ved godt, at jeg er meget progressiv i min tankegang nogle gange og det er ikke alle, der er lige glade for det, men mon ikke dette ræsonnerer mere eller mindre bevidst hos de fleste.

Som skrevet flere gange – vi bør have det på plads nu. Vores tilværelse, vores formål i livet, dem der skal med os, hvordan vores hverdag skal se ud, vores eventuelle bolig. Hele scenariet er måske ikke konkretiseret endnu – sikkert ikke for de fleste – men bevidstheden er der. Der er et glimt af en fremtid, hvor vi er det lykkelige centrum.

Mars i retrograd i Vandmanden sammen med alt det andet retrograd – Jupiter, Pluto, Saturn og Neptun (!) - giver en fantastisk mulighed for at se holistisk på sit liv. The big picture. Istedet for per automatik at arbejde hårdt på, at den koleriske boss er tilfreds, at den og den person kan lide en eller ikke skaber problemer, at fikse fikse fikse hele tiden  - så prøv istedet at se på, hvad du fikser og om det er det værd. Helt ærligt. Gider du seriøst at blive ved med at bruge tid, energi og ressourcer på mennesker, ting eller situationer, der bare ikke er det værd? Der bare ikke hører til i din fremtid alligevel? Er det virkeligt så livsnødvendigt at du får denne persons anerkendelse, at du forstår denne person i dybden eller kan du bare lade dem gå? Kan du ikke bare det? Hvor mange gange skal noget fikses før det giver mening for dig? Hvor mange runder af det samme skal I tage? Hvor mange problemer eller svære situationer skal du have i dit liv, før du føler at du rent faktisk lever det? Års-energien for 2018 understøtter passion. Den understøtter at have det godt og være glad. Det gør den Nordlige Måneknude i Løven også. På en let måde. Det er kærlighed og passion. Ægte kærlighed og passion.

”Jamen, engang var det jo så godt eller hvad så mange muligheder i sig”..Ja. Vi er i Krebse-sæson. Nostalgikeren over dem alle. Virkeligt der, man krampagtigt kan holde fast i det, der var – også selv om det er helt og aldeles dødt i nutiden. Helt og aldeles slut. Prøv at beholde fremtidsbrillerne på nu og smid fortidsbrillerne ud i de kommende måneder. Brug disse retrograder til at se på det, binde sløjfe om og så sende det afsted for evigt. Det er game over.

Der er så meget klarsyn nu hvor Neptun er retrograd, og der er et så rent hjerte nu hvor Saturn er i Stenbukken. Der er så meget dyb healing og transformation med Jupiter i Skorpionen i retrograd.

Enough with bullshit. With the fake. With the unjustified. Smid nu bare den dødvægt. På krop, sind og sjæl. Det er allerede old school med de koncepter, der på mærkværdigvis stadig fylder i mainstream media. Som jeg skrev om sidst: den der kernefamilie...energien understøtter det ikke mere. Det betyder ikke, at man ikke kan skabe en familie – slet, slet ikke – det er bare den der kunstige opsætning af far, mor og 2 komma 1 barn, hvor familiemedlemmerne  nærmest ikke vil eller må kende nogle andre. Som kun må sidde i deres egen båd og vinke til andre i en båd, der ligner (hvis ikke moderen eller faderen i den anden båd er alt for attraktiv, selvfølgelig). Selv er jeg en af dem, der altid har siddet i min egen, hjemmebyggede jolle – nogle gange alene, nogle gange med andre – og fascineret set til dette scenarie. Uforstående, men fascineret.

For vi er jo alle i familie. For mig er der ikke deres børn og disse børn og børnene ovre i den familie – der er kun børn, som alle voksne har et ansvar for at passe på. Børn kommer altid først. Og selv om det selvfølgelig gøres i bedste mening og også kan have med sikkerhed at gøre, så forstår jeg ikke, at det hele skal være så forkrampet. Hele tankegangen omkring kernefamilien, hele konceptet. Og for første gang i mit liv føler jeg, at den kollektive energi er begyndt at understøtte denne for mig naturlige fleksibilitet. Familie er for mange lig med problemer fordi det i sin nuværende form er et system, der ikke virker for mange mennesker. Især i den form, vi har kendt til og det vil de kommende generationer i den grad sende på retræte. Der vil være andre måder at forbinde sig på i fremtiden. Der er dyb familie-healing i denne tid, fornemmer jeg.

Apropos uddaterede begreber og børn, så er noget andet i denne boldgade også barnlige raserianfald fra voksne. Emotionelle krykker. At flippe ud på andre, misbruge sin magt over andre fordi man selv er utilstrækkelig, ked af det og alt det der. Det kan man ikke mere. Der er ikke længere en energi, der understøtter den form for konfliktskabelse. Vi står alene, vi flyder alene som dem, vi egentlig er. Det er derfor den dødvægt skal af – for at vi kan flyde og ikke synker ned i en strøm, vi ikke har lyst til at følge.

 

Nøgle-begreber for denne transit i juli og august 2018:
  • Find dig ikke i at blive mobbet, manipuleret, behandlet dårligt, talt ned til. Af nogen som helst. Folk vil være frustrerede, men det er ikke dit problem.
  • Prøv at lade være med at overbevise dig selv om, at du er nødt til at fikse eller gøre noget, hvor du ikke har hjertet med. Det er virkeligt vigtigt nu.
  • Få så meget kontakt til din krop som overhovedet muligt. Til intuition og impulser. Få jordforbindelse: røde sokker på, ned på maven på græsset og åbne op for moder jords energi. Kram et træ. Ikke for meget tankevirksomhed, ikke for meget snak. I så fald skal det være fra den indre stemme.
  • Skærp klingen, så du nøjagtigt kan præcisere hvad der er og hvad der ikke er for dig. Nu og i fremtiden. Du har styringen. Ingen andre kan kontrollere dig, ej heller penge, magt, begær, systemer, trusler eller hvad det måtte være. En af livets største hemmeligheder i mine øjne er, at vi slet ikke behøver at foretage os så meget, som vi gør i vores liv, i vores hverdag. Det er helt vanvittigt, så overskruet det er. Jeg forstår ikke modstanden mod at nyde livet og at tro på, at man kan få det liv, man ønsker. At man kan opnå sine mål og blive lykkelig.
  • Det handler om hvad du vil, hvem du er, hvor din kærlighed, din passion, din frihed ligger. Det er helt ok at sige farvel til det eller dem, du ikke ønsker i dit liv, du ikke rigtigt stoler på, der ikke rigtigt gør dig glad.
Det er en enestående periode for at kunne tilrettelægge sit drømmeliv. Det, man i virkeligheden drømmer om. Selv drømmer om, ikke noget andre drømmer om for en. Ikke andres drømme, mainstream medias drømme. Ens egne. Ægte passion, kærlighed og lykke kan mærkes i kroppen. I alle dine legemer - tro mig.

Det er tid til at vække den sovende kæmpe.

God rejse, kære venner.

Louise



Et billede jeg tog en tidlig morgen på El Camino de Santiago, som jeg gik i juli-august 2013. Hver morgen stod jeg op til dette. 20-25 kilometer forude, som jeg skulle vandre. Det var så enkelt, så spændende, så hårdt, så magisk. Nogle gange sad jeg på min seng på dagens overnatningssted om morgenen og tænkte, at jeg da også bare kunne tage hjem. Hjem til min trygge hule, til mit tidligere liv. Men det gjorde jeg ikke. Jeg gik alle 800 km. Og det transformerede mig og mit liv på et meget dybt plan. Man skal gå hele vejen. Også i Mars retrograd de næste to måneder :)

Kategorier