Chiron i Vædderen frem til 2027, vol 2.0. Den smarte samaritaner.

Ok, nu bliver det lige lidt progressivt, men det er man forhåbentligt vant til hvis man følger Universal Goals for noget af det, der naturligt opstår under en krise som den vi står i lægger sig i sagens natur også op ad energi-cyklusserne.

Her taler jeg hjælpe-funktionerne i samfundet. Vi er mange, der gerne vil hjælpe. Halvdelen af vores kunder vil rigtigt gerne hjælpe. Nogle af godt hjerte,  andre for at heale eget indre barn og igen andre for at puste egoet endnu mere op.

Fred være med det. Resultatet er vel fint nok uanset intentionen.

Alt det her hamstringsnoget i supermarkederne var forventeligt – ikke ok, men forventeligt (because people are idiots) – og nu begynder nyheder omkring hvordan dem, der rent faktisk har en presset redderfunktion under krisen ikke kan handle ind når de har haft 12-24-timers vagter fordi der ikke er mad tilbage.

Chiron i Vædderen er, som jeg skrev igår, for tiden er i en stenhård kvadrat til Måneknuderne og det tager til i den kommende uge. Ikke et let aspekt for nogle af os. Chiron er vores smertenspunkt, der ikke kan heales. Det er prisen for at være menneske og den aktiverer forskellige livsområder, den transitter alt afhængig af, hvornår man er født etc.



Hvis vi lige hænger op på nuværende lockdown: Er man læge, sygeplejerske eller en anden funktion der nu pludseligt har fået dobbelt-tripple-vagter med dobbelt-tripple-ansvar mens det meste af Danmark går hjemme og klør røv, så kan man ikke gøre tingene på den gamle måde.

Den ”gamle” måde (som jeg kalder Chiron i Fiskene - transitten før denne) er at være en martyr. ”Her har jeg været på arbejde i mange, mange timer og reddet dine bedsteforældre og nu står jeg her og kan ikke engang få en liter mælk her i Netto”.

Louise brækker sig over den type opslag. Men Louise forstår også, at der måske mangler perspektivskifte eller nye copingstrategier. Så Louise skriver selv et opslag som andre så kan brække sig over, hvis de vil.

Det er fedt at hjælpe folk. Endda at redde dem. Hey, jeg har selv Jupiter i Fiskene – jeg ved alt om det. Jeg tilmeldte mig også Røde Kors hjælpenetværk som det første da vi blev pandemiseret.

Men...

Jeg kender også mine ressourcer og mine grænser. Jeg ved hvad jeg kan tilbyde og gør ikke noget hovedløst,  så det ikke er på bekostning af mig og mine ressourcer, som jeg først og fremmest har ansvar for – uanset hvad.



Hvis du har en funktion der kræver meget (læge, sygeplejerske etc) så har du lige nu ekstra pres og ekstra ansvar. Jeg kan eddergrønfløjtemig godt sige dig, at hvis det var mig, så var det første jeg havde gjort at stille mig op med en megafon på Rådhuspladsen (hvilket i vor tid må svare til et viralt opslag på Facebook) og sagt: ”prøv lige at høre, venner – det næste 2 uger skal jeg arbejde i døgndrift for at redde os allesammen, så jeg KRÆVER (beder ikke om eller vil I være så søde, nej jeg KRÆVER) at nogle sørger for, at jeg får fucking mad og drikke og hvad jeg ellers har brug for!” Og her tænker jeg ikke på en i forvejen ramt personaleadministration på hospitalet (eller hvor man nu arbejder), men på mennesker ude i samfundet! Måske ville jeg først kontakte mine venner etc, men jeg ville sørge for at se situationen så meget udefra, at jeg på forhånd kan fortælle hvad jeg har brug for og at nogle skal stå standby med det, klar til at levere inden jeg segner om efter min vagt!

Det samme hvis man på en måde har ansvar for en lille baby eller en syg eller hvad ved jeg. Istedet for at whine over, at her sidder man og er offer, så går man sguda ud og spørger sin nabo eller hvad ved jeg. Sig hey jeg har sgu brug for hjælp lige herovre om det så er en selv eller andre, man har ansvar for.

Det der martyrpis kan ingen bruge til noget. Ja, jeg mener det. Man må og skal være egoistisk i den situation. Der er en grund til, at man i flyet skal tage iltmasken på sig selv før man sætter den på sit eget barn (!). Hvis du endelig vil være til gavn for andre, så er du det ikke hvis du ikke selv fungerer. Og der er masser af andre, der er klar til at hjælpe – også dem, du normalt ikke engang gider at hilse på i din opgang. Det er jo ”fremmede”. Gab, mand. Må vi bede om saks, skalpel, plaster og nyt perspektiv, tak.



Vi skal måske efterfølgende se på evner til at skabe sunde relationer så du har et støttende netværk omkring dig i forvejen. Jeg beundrer altid folks evne til først at bede om hjælp eller indsmigre sig når de skal have noget man har, mens man resten af tiden måske ikke er så interessant. Kender I det?. Et lille sidespring, men jeg vil gerne fortælle det: Man skal bygge relationen op på forhånd. Man køber sgu ikke først forsikringen når taget brænder, vel. Der er mange, der ikke forstår hvordan og hvad der skal til for at bygge sunde, holdbare relationer (men meget af det handler selvfølgelig også om grænser og selvværd ligesom resten af det her indlæg). Og jo, det fortjener du også.

"ah men Louise, jeg er jo ikke sådan en der tør sige mine behov højt" og "jeg vil jo ikke være nogen til last" og "jamen jeg eeer jo så dårlig til at bede om hjælp, ved du nok" "hvem vil dog hjælpe lille miiig" etc. Find selv på lignende sætninger i dit hoved. Det er martyr - det er offerrolle. Jo. Det er ikke smukt, det er ikke romantisk, det er ikke brugbart. For nogen. Du spilder din egen og alle andres tid. Smid den. Lige nu. Bliv voksen.

Jeg håber ikke, at nogle tror at jeg basher redder-funktioner. Selvfølgelig gør jeg ikke det. Jeg taler om en generel samfundstankegang  der trænger til en fornyelse. Skidt tidspunkt og skidt måde at være martyr på – INGEN vinder på at være martyr. INGEN. Det var Chiron i Fiskene, så vi har altid levet med det i mange år (og med offerrollen), mange gange i latent form og derfor gennemsyrer det den grundlæggende tankegang hos mange mennesker og i samfundet. Vi ser den hos mange, mange kunder selv om den kan være skjult og det er et grundlæggende perspektivskifte, der har stor indflydelse på hele ens liv.

Det her gælder også, hvis man i den almindelige hverdag er en af de alt, alt for mange mennesker der kører sig selv helt ned fordi de arbejder i en eller anden offentlig institution hvor der er nedskæringer (kan selvfølgelig også være private virksomheder), dårlig ledelse og andet. Det eneste du her demonstrerer er dårlig selv-ledelse. Det får man ingen præmie for. Martyren vinder aldrig.

Som nævnt mange gange, er der med Chiron i Vædderen ikke noget der vil være mindre understøttet i fremtiden, hos det moderne menneske. Her ville jeg tage allerførst fat hos mig selv, hvis dette ræsonnerer hos dig (og skulderklap hvis du gør det her arbejde, det er ikke en let transit eller indsigt).



Chiron er i kvadrat i noget tid – ihvertfald resten af marts måned – og især nymånen i Vædderen den 24. marts 2020 vil danne sit aftryk her. Nian og jeg ønsker at hjælpe folk til at bruge den kommende tid så optimalt som muligt og har flere tiltag på vej, men som nævnt ville jeg personligt starte her hvis det er en tankegang, man trænger til at få optimeret.

Et nøgleaspekt med Chiron i Vædderen (som trods alt stadig er ny, den skiftede først for alvor i 2019 efter mange år i Fiskene) er kollektivt det traume eller issue, vi har omkring samfundets undertrykkelse af vores identitet og formål i livet. Det er derfor vi har så svært ved at se det nogle gange, for det er en overordnet samfundsting. Ligesom fisken ikke ved hvad det vil sige at være våd, for den har altid levet i havet.

Men det traume/issue skal heales her på vej ind i Vandmandens Tidsalder, hvor vi lærer at leve som en homogen gruppe, som et fællesskab, men hvor der er plads til hver vores udtrykte individualitet. Ikke flere normer og samfundskasser, man skal proppes ned i. Hvadenten man lader sig proppe ned eller er oprørsk mod det- same issue, different sides of the coin. Men du har først og fremmest et selvansvar her, ikke mere med at være offer for systemet og samfundet og den slags. Ud med det. Det er vi færdige med.



Chiron i Vædderen er en transit, der de næste 7 år healer vores ret til at være os selv. Vædderen er mig mig mig, det er første tegn i Zodiakken. Vores identitet, vores ego. På basalt plan om jeg også får mine behov opfyldt (som redderne ovenfor) og om jeg evner at udtrykke det over for min omverden. Er du født i slutningen af 60´erne og starten af 70´erne står du sikkert med Chiron hængende som et Damokles-sværd over hovedet i disse år. Nå, kommer du der, Midtvejskrise? (book en session, vi kan hjælpe dig).

På et mere abstrakt plan om man kan tage lederstokken i egen hånd og gå efter sine autentiske behov. Om man overhovedet kan få den op at stå. Hvis du ikke kan, er det ikke autentisk. Tro mig. Så er det nok noget, du har læst i et blad, fået af vide af nogle eller hørt i et program, der havde en helt anden agenda end at hjælpe dig med at opnå dit højeste mål (!). Og de lag, der ikke hører til os, skal vi have skrællet af (helst i en fart). Derfor de progressive tiltag her fra vores side. Vi skruer lidt op for intensiteten nu, der er ikke rigtigt tid til at fedte rundt længere.

Bare fordi man er blevet kastet over bord af livets færge betyder det sgu ikke, at man ikke kan dykke efter perler. Den der smerte, det der område hvor vi er kastreret når det kommer til at styre direkte imod den helt, helt rigtige musling for OS SELV.



Kære reddere,

Der er masser masser masser af mennesker, der står klar til at støtte op omkring jer. Måske ikke de instanser I er vant til (”systemet”), måske fremmede (uhh), men hey – så får du også nye venner til Vandmandens Tidsalder. Men I er altså nødt til at erkende behovet og derefter kræve den støtte, omverdenen skal give.

Om det er så er en liter sødmælk efter en 14-timersvagt eller dit højere livsformål.

Louise

Jeg har i april 2018 skrevet om hele Chiron i Vædderen-transitten, som på højere plan healer vores maskulinitet. Læs om den HER og retrograd-perioden sidste år HER.

 

Kategorier