Til jer, der spørger om astrologi- og numerologi-undervisning :)

Jeg får mange henvendelser omkring ovenstående og det er dejligt - tak for det - men sagen er den, at jeg simpelthen ikke gider at undervise i hverken astrologi eller numerologi. Det tager lang tid at lære, kræver meget øvelse og det er fordi jeg har taget uddannelserne og øvet mig og nu også haft kunder i årevis, at det ser så let ud som det gør. Derudover bruger jeg også mine andre kanaler/evner samt prøver i samarbejde med Nian at finde ud af, hvor der kan/skal oversættes til filosofiske og psykologiske begreber. Det hele hænger tæt sammen :)

Jeg viser meget gerne, hvordan jeg bruger det i praksis til at hjælpe folk med at løse deres problemer - praksis er det allersværeste (!) - og det kan man se i "Manifestation i praksis"-gruppen hvor der er materiale og LIVE-sessioner. Det kan man få rigtigt meget ud af og jeg ved ikke hvor man ellers skulle kunne se noget lignende. Kunden er modig og anonym, vi er meget glade for deltagerne til forløb og har flere på venteliste. Det skal nævnes, at det er progressivt, men også hører sig til den lukkede gruppe - booker man en almindelig personlig session eller forløb, er det selvfølgelig fuldstændigt lukket med kunde, mig og Nian. Det andet er noget specielt.

Herudover er der selvfølgelig Guldmedlemsområdet, du kan se HER hvad der ligger i databasen og tilmelde dig HER. Jeg forklarer i begge grupper HVAD der sker og HVORDAN jeg oversætter det til praksis og så vidt muligt hvordan det hænger sammen astro- og numerologisk (det er som sagt komplekst, så man må suge så meget til sig som muligt).

I forhold til materiale kan man jo snuse lidt rundt. Astrologisk findes der mange spændende sider og skal man købe een bog vil jeg anbefale en af "grundbiblerne" som hedder "The only astrology book you´ll ever need" af Joanna Martine Woolfolk. Den forklarer alt grundlæggende og er en meget sjov coffee table book at have liggende til opslag, den brugte jeg i mange år. Den plejer at kunne købes på amazon.

Jeg har ikke kendskab til korrekt, fyldestgørende numerologisk materiale på nuværende tidspunkt, men har en E-bog der har været undervejs i 100 år og håber snart at kunne lægge sidste hånd på den. Den kommer jeg heller ikke til at undervise i, den er lavet så man kan øve sig derhjemme (og jeg har lagt videoer og masser af materiale ud allerede, så der er ingen undskyldning for ikke at øve sig selv hvis man vil det nok - du finder det HER). I bogen er detaljerede beskrivelser af alle tal i alle positioner og eksempler fra min praksis. Det er vigtigt at have praktisk erfaring med rigtige kunder, synes jeg. Derudover er der en guide til numeroskopets tal og skabelon til print, så du ikke behøver at tegne "diamanten" hver gang.

Og det ER spændende med alt det numerologi og astrologi - jeg er helt enig i, så en spændende rejse at begive sig ud på. God fornøjelse :)

Louise

Kategorier