Jupiter-Pluto-konjunktion 3.0 den 12. november 2020. Plutonium.

Nåh, det havde du ikke hørt? At vi er gået ind i en uge, der er ladet med rent plutonium? Nej? Nåhmen så er der da en spændende uge-afslutning forude.

Det gælder for os alle. Imorgen torsdag den 12. november 2020 har vi den 3. af ialt 3 Jupiter-Pluto-konjunktioner (læs om nummer 1 den 5. april 2020 HER og nummer 2 den 29 juni HER). Fredag den 13. november (selvfølgelig) stationerer Mars for at gå direkte, hvilket er en glædelig nyhed så vi kan få fremdrift og ikke al denne stagnation, der har været så udtalt i 2020, omend der går et stykke tid inden Mars er oppe i fuld gear igen. Søndag den 15. november slutter vi plutonium-uge af med en Nymåne i Skorpionens tegn. Så vi har altså Saturn-Pluto-Mars i spil hele ugen.

Uanset hvordan man oplever ovenstående, så er det REAL. Det er autentisk. THE REAL DEAL. Din sjæl der kalder eller hvordan vil udtrykke det. Det hele er så intenst fordi det er så ægte som noget overhovedet kan være. Skræmmende, ja – det er det ukendte altid – men man kan ikke blive mere levende end det her.



Derfor kan vulkanudbrud eller indre implosioner være meget udtalte nu. Selvfølgelig er vi i Skorpionens sæson, så vi kommer ikke uden om de klassiske dybe temaer omkring begær, liv, død og transformation, men med det her sidste tryk på mandlen, så vi smutter op på et højere evolutionært plan, så er fortiden allerede energimæssigt lukket bag os. Enhver der nogensinde har gennemgået en Pluto-transit eller har meget Pluto i sit felt ved, hvordan de her mange reinkarnationer i samme inkarnation føles. Det, man aldrig troede ville slutte eller være anderledes, det er bare stendødt. Det er ovre. Pluto er altid point of no return.

Ugen byder altså på hofretter som katarsis, åbenbaringer som det kræver MOD at se på, eksplosioner, udbrud og gennembrud. Velkommen til den nye verden, der allerede er i gang. Der er ingen vej tilbage, ingen proces til forhandling. Det er naturens/universets/kosmos gang.

Egentlig er det meget ligetil. Det er os selv, vores hjerner, logik og bevidsthed der besværliggør meget naturlige og åbenlyse processer. Det er ikke rigtigt hjerne-tid det her, medmindre vi taler mave- og underlivshjerne. Alt uden hjerte, uden sjæl skal ryddes af bordet her.



Ingen løgn for sig selv, ingen dulmen af de stærke følelser med rødvin, sukker, medicin, hash, porno, Netflix, opstillet liv på sociale medier og alt det der. Ingen tro på, at min dårlige ægteskab bliver godt mens jeg sidder og kigger tv. Ingen nem udvej, intet quick fix. Ikke mere higen efter de andres accept og anerkendelse. Har I set mig nu, mor og far? Elsker I mig nu?

Uanset hvad manuskriptet er, så riv det over nu. Stop den pladespiller, der kører i rille. Der bare kører rundt og rundt og rundt. Også alle loops, du ubevidst kører i dagligdagen. Vågn op.

Relationer med toksiske cyklusser er og bliver never ending story, vi står også i evigheden her. Især hvis en eller begge parter stikker hovedet i sandet og ikke vil se. Dont do that, man – vi har så meget godt og spændende på vej. Bliv ikke i noget der er tung, dødt, stagneret, ukomfortabelt, bygget på en løgn eller med skyklapper på.

Især hvis det har et dæmonisk islæt. Hvis noget går ud over dig – vrede, aggression, jalousi etc. Alt der hører til personen selv og som kun sender sit shit ud over dig fordi der er for langt til lossepladsen. De mennesker må gøre arbejdet selv. You just get the fuck out. Lad være med at hoppe ind i en tornado, især hvis du har været der mange gange før. Det er nu man forstår, at det aldrig kommer til at ændre sig. Uanset hvad grunden er, så er resultatet det samme for dig (!).

Gør du arbejdet nu, har du en lettere fremtid. Har du allerede gjort ovenstående arbejde, er du nok flyvende nu.



Uanset hvad, skal der være ro. Uanset hvad eller hvem der måtte ”eksplodere”, så skal der være øresønderrivende stilhed. Klarhed. Ro. Evighed. Ikke skovens dybe stille larm, der er en grund til at sangen ikke hedder sådan.

Efter denne uge venter genopstandelsen. Nej, Rom bliver ikke bygget på én dag og slet ikke hvis du skal bygge en ny ”by”, hvilket mange nok skal. Selv om sommerfuglen kommer ud af kokonen, har den stadig slim på sig og vingerne skal trænes for at blive stærke nok til at flyve. Alt tager tid, alt har sin tid.

Men vi er ude.

It´s time for the real thing, baby.

Louise

Kategorier