Årets heldigste dag 2018

Selvfølgelig havde jeg da ikke glemt jer. Vi skal da også have datoen for Årets Heldigste Dag i 2018!

Astrologisk er der hvert år een dag, hvor planeterne står snorlige. Nærmere betegnet den dag, hvor Solen og Jupiter har deres årlige møde (konjunktion).

I år er det med ekstra krymmel på da begge på det tidspunkt vil befinde sig i det eventyrlige tegn Skytten. Hvor Jupiter er totalt på hjemmebane og beriger os alle med glæde, positivitet og entusiasme det kommende år.

Er det nu, du skal på date med drømmemanden/kvinden, i banken med hatten i hånden, spille lotto, gamble stort, lige ringe den der virksomhed om det der drømmejob eller bare på en eller anden måde springe ud i ukendt terræn, så er det årets bedste dag for at gøre dette.

Go big or go home, som vi siger.

Årets heldigste dag 2018 er – tadaaa – mandag den 26. november 2018.

Det skal nævnes, at der er noget der hedder divine timing, så et par dage før og efter trækker også energi herfra.

Måtte alle få alle deres ønsker opfyldt og leve et langt og lykkeligt liv med kærlighed og glæde i alle hjørner,

Louise

Kategorier