VEJRUDSIGT JUNI 2025

Blue and Green Fun Floral Country Fair Flyer

Juni 2025 er på mange måder en almindelig måned i et almindeligt år, og samtidig er der så store skifte i gang for tiden, at vores personlighed, vores identitet i den almindelige hverdag ganske langsomt er ved at blive født på ny.

Det er jo det 2025 handler om. At skifte ham. At lade en ny version af os komme til syne og møde frekvenser og energier, vi ikke tidligere har haft adgang til.

Derfor er det også en skæbnemåned. Det er de alle. De første 2/3 dele af måneden handler om dagligdagen, om det lille akvarium vi befinder os i. Om ditten, datten og dutten. Om ærinder, venner, kolleger, opgaver, naboer, den lokale sandwichshop – alt, vi ser dagligt og som vi måske ikke tager så meget notits af. Som ikke er så stort og vigtigt og skæbnebetonet.

Det er bare lige præcis det, det er. Vores skæbne er ikke noget der ligger ”derude”. Vores skæbne er og bliver summen af det, vi gør hver dag i vores tid her på Jorden.

Med et større skift af de fremtrædende elementer samtidig – vi går fra strukturer der i mange år har haft jord og vand som elementer, og er ved at skifte til ild og luft som fundament – er det måske værd at se på, hvor festligt man egentlig har det i sin inkarnation her på Jorden.

osho

Ja, jeg ved det. Det er ikke seriøst nok, ikke fint nok, ikke spirituelt nok. Og samtidig er humor og sjov noget af det mest gennemgående i kosmos. Livet på Jorden som en stor kosmisk joke, som Osho sagde. Den samme mand der udtalte, at man aldrig skulle stole på en spirituel vejleder uden humor. Så er man helt sikkert havnet det falske sted.

Det skal jo ikke forstås som at være useriøs eller uansvarlig. At være socialt tonedøv eller sådan noget.

Der er bare noget omkring en måned med fremtrædende Tvillinge-energi og en Mars i Løven. Ja, undervejs skifter Jupiter, Solen og Merkur til Krebsen der er lidt mere forsigtig, men den skive ost er pakket ind mellem to særdeles festlige og livlige stykker brød.

En af mine venner og jeg tager på Bakken en gang hver sommer, og jeg sørger altid for, at det er i Tvillingernes eller Løvens sæson. Vi prøver de fjollede ting, bruger alt for mange penge på at vinde den der kæmpeToblerone inden vi kører hjem med klistrede candyflossfingre. Hovedattraktionen er det spil med heste, hvor man skal trille kugler i huller og ens hest så skal vinde væddeløbet. Hvert år snyder vi og stjæler kugler fra hinanden eller fra de tomme pladser under stort drama.

Det er fjollet, det er overfladisk, og vi elsker alt ved det.

                             

               Et berømt citat fra kunstner og Tvilling Saul Steinberg (f. 15. juni 1914)


Jeg synes, at det er så ærgerligt at forstumme Tvillingernes livlige vibration og kaste sand på Løvens bål.

For det er jo ikke fordi man ikke kan se det. Med energier som disse er det åbenlyst hvad der er sjovt og hvad der ikke er. Hvad der er fedt og hvad der ikke er. Det er ikke kontraster, vi mangler.

Selv Jupiter bliver ophøjet undervejs i måneden. Mange steder er der bare ikke mere karma, der er ikke mere at tænke over, vente på, kæmpe for, undskylde for. Det er bare….godt.

Juni 2025 er på mange måder børnenes fest, men det er jo også os. Vi er alle kun nået til 3. og 4. tegn i Zodiakken, der er ingen der er specielt ophøjede, vise eller enlightened lige nu.

Generelt er juni en god måned til at få en masse fra hånden. Alt, der har med kommunikation, shopping, teknologi og transportmidler at gøre – fremragende at erhverve sig noget nyt, opgradere, reparere, udskifte osv.

Der er ingen gigantiske bølger for os i juni 2025. Det handler om hverdagen, om hvor meget vi hygger os her på Jorden (eller ikke gør), og det bliver kun bedre og bedre. Det betyder ikke, at man ikke kan have personlige transitter i sit horoskop der har aktiveret en udfordrende passage – især hvis man har været for længe om noget, har gået med skyklapper på – men de generelle energier er og bliver kun bedre og bedre og bedre.

Louise Falkenberg

Black and Gold Elegant Membership ID Card

Er du Guldmedlem, kan du se:

Den daglige vejrudsigt for juni 2025 her:

https://medlem.louisefalkenberg.dk/courses/110091-daglige-energivejrudsigter-2025 eller i app´en for Guldmedlemmer.


Dit månedshoroskop for juni 2025 her:

 https://medlem.louisefalkenberg.dk/courses/110744-maanedshoroskoper-2025 eller i app´en for Guldmedlemmer. Læs for din Sol og ascendant for et mere nuanceret billede.


Hør foredrag om Jupiter i Krebsen juni 2025-juni 2026 her:

https://medlem.louisefalkenberg.dk/courses/62768-online-foredrag/lessons/2046176-31-jupiter-i-krebsen-juni-2025-juni


Ikke Guldmedlem?

Se hvad du får adgang til i databasen og tilmeld dig her: https://medlem.louisefalkenberg.dk/ (249,-/md, ingen binding)



Kategorier