DEN 16. - 23. SEPTEMBER 2025. PANDORAS TÆSK.

pandora

De næste 7 dage er aldeles vanvittige for nogle mennesker. Det kan være på den gode måde fordi et nyt, stort kapitel starter, men alligevel. Vi ligger i den sidste passage inden en eklipse, der passerer hen over Equinox. Et af de mest hellige punkter i Zodiakken.

I sig selv er tiden op til søndag aften lidt af en sliske for at skille sig af med alt, man ikke vil have med videre til næste kapitel. Fysisk, åndeligt, mentalt, følelsesmæssigt, relationelt etc.

Jeg er i gang med at lægge nye asteroider til portalen (Lucifer, Adonis, Sirene, Vulcan og Rockefellia er på vej) da jeg så, at Pandora disse dage sidder på den Sydlige Måneknude.

De fleste kender nok historien om Pandora der åbnede en æske med alverdens ondskab. Ifølge de fleste myter lukkede hun den så hurtigt igen, at ikke alt slap ud ligesom hun kiggede op for at finde håb – et tema, der er meget udbredt nu hvor vi har den Nordlige Måneknude i Fiskene. Håb og tillid til universets plan.

Pandora som asteroide er det samme. Asteroiderne er deres myter, deraf navnene. At have den energi oven i det andet kan hurtigt blive grove løjer. Valg med langvarige konsekvenser.

Vi kan også bare se det som hvilke æsker, vi ønsker eller ikke ønsker at (gen-)åbne. Forhåbentligt er de fleste blevet trykket så hårdt af 2025-temaerne, at man vælger alt fra der ikke er godt, lykkeligt, smukt, rart, komfortabelt, rentabelt, rent, opløftende, ordentligt, venligt, gensidigt, professionelt osv osv. Eller som minimum har en exit-plan fra en dårlig situation, og helst en hvor der står en kasse med proviant, penge og en telefonliste med venner så snart man kommer ud for det kan være svært at komme tilbage, hvis man vælger et exit.

Det er et af de bedste råd, jeg nogensinde selv har fået. Kend dine udgange, hav altid en exitplan hvis det skulle blive nødvendigt. Det er bare en anden måde at være på i verden, når man har det.

Tilbage til Pandora m venner, kan det være en god tid at trække følehornene hjem, lukke porten, lukke for energistrømmen, pengene, hjælpen, opmærksomheden. Holde armene inde i vognen, ikke tage store beslutninger eller armbevægelser. Flyve under radaren og lukke arret, hvis situationen ikke er det værd.

Som nævnt i eklipse-indlægget er det en åbenlys god tid for at rense ud, rydde op, rydde ud, organisere, gøre rent hvilket inkluderer mental og fysisk detox. Jo lettere og renere man kan træde hen over den hellige streg søndag aften, desto bedre.

Og så er der måske kasser, der bare skal smides ud uden at man løfter på låget.

Det må man selv vurdere.

Louise Falkenberg

Asteroide portal mockup

Se hvad der er i Asteroideportalen her (50 stk): https://kurser.louisefalkenberg.dk/courses/119303-asteroideportalen-alle-de-vigtige . Det er både sjovt at kende sine personlige asteroider og deres indflydelse samt se, hvor de passerer med hvilken indflydelse hvornår på et bestemt livsområde.


eklipse jomfruen sep 2025

Læs om søndagens eklipse her: https://www.louisefalkenberg.dk/blog/110280-solformoerkelse-eklipse-i-jomfruen-den


Kend dine asteroider

Køb adgang til Asteroideportalen her: https://www.louisefalkenberg.dk/products/234393-Asteroideportalen-laer-alt-om-asteroider

Kategorier