MERKUR I SKORPIONEN, OKTOBER 2025. HERMES´ HEMMELIGHEDER.

Design (Front)

Jeg ser denne tid som lidt af en test. Vi får smidt det ene og det andet og det tredje efter os, og kan enten tage imod for at bruge det som værktøjer eller byggesten, eller vi kan smide igen mod alt og alle.

Merkur går mandag aften den 6. oktober 2025 ind i Skorpionens tegn, og uh la la hvor vi så har power. Vi kan rykke for alvor, vi kan gå i dybden, vi kan gøre den der store ting og vi kan se på den rå sandhed.

Merkur i Skorpionen er skarp og frygtløs, og med Mars i ryggen er vi måske det tætteste man kommer på at være uovervindelig som jordmenneske resten af oktober.

Skorpionen er alt, der ligger nede i dybet. I mørket, det hemmelige, tabubelagte, det grimme. Skygger, der kan ses i omverdenen. Se de frygtelige mennesker der i nyhederne, lad mig kaste min hammer efter dem.

Og sådan fortsætter det karmiske hjul med at trille rundt indtil alle har indset, at verden består af kontraster. Det er den eneste måde vi kan opleve den på. Ved vi ikke hvad der er skidt, ved vi ej heller hvad der er godt. Sommer-vinter, nat-dag, varme-kulde osv osv, så når vi har travlt med hvad der er galt med alt og alle er det kun vores eget mørke, vi ser fordi det ikke er integreret i os selv.

Ok, det må være nok terapisession for i dag, for jeg tror at de fleste ved det her i dag – i hvert fald i teorien – og jeg gider ikke bruge tid på det.

8505b5f4-16ef-4014-84f2-67e3ea0b1d18

Skulle du dog sidde derude og tænke ”arh, jeg kunne godt lige klare, at mit liv og min hverdag var bedre på følgende områder x, x og x”, så vil jeg bare levere nyheden om, at du nu har alle tiders chance for at stille skarpt på dit mål og begynde at kæmpe dig igennem junglen med din machete.

Merkur i sig selv er neutral, men influeres let. Derfor kan tankerne og det mentale fokus hurtigt falde på alt det mørke og negative, hvis man ikke er opmærksom. Vil man bruge transitten bevidst er den hardcore i at rydde op, rydde ud, stille skarpt, fokusere, skille sig af med, debattere, diskutere, forhandle og være virkeligt skarp i sin kommunikation og planlægning.

Den kan også slippe ud af mørket. Merkur hersker over Tvillingerne, som er det bevægelige lufttegn. Det er det eneste tegn, der kan begå sig i underverdenen. Normalt kan man ikke komme tilbage fra Dødsriget, men Hades kan ikke fange Merkur. Den er nemlig ren luft.

Man kan ikke indfange luft. Har du nogensinde prøvet at "indfange" en Tvilling? Nej, det gik ikke så godt, vel?

I den græske mytologi er Merkur = Hermes.

Guden, ikke tørklædet.

Hermes var det vigtigste sendebud da han kunne hente hemmeligheder i Underverdenen og bringe dem til Guderne i Oververdenen. Eftersom vi forgrenede jordhylstre bor i Mellemverdenen synes jeg, at det er alletiders chance for at hente noget der er under det lag og det lag og det næste lag og det næste lag og få det op til os selv, op i vores bevidsthed eller synlighed.

Det er en fremragende måned for at se hvad der ligger dybere og hvad der stikker under. Den er very rabbit hole, og man kan tage vigtige informationer med op fra kælderen. Catch me if you can, siger Merkur i Skorpionen. Fremragende hovedrolle spillet af Skorpion Leonardo DiCaprio.

Der er altså et element af at spille højt spil, at spille poker med Guderne og Djævlen på en gang. Går den så tager man alle stikkene hjem. Går den ikke, får man en stor straf.

For os mere dødelige handler det for tiden om, hvor det gør ondt. Måske hvor det gør mest ondt. Er du i tvivl kan du som Guldmedlem se hvilket livsområde Merkur er på besøg hos for dig og hvad det betyder i Månedshoroskoperne for oktober 2025 i app´en.

Her er jeg jo fristet til at dele min favoritSkorpionjoke:

Naboens hund hyler.

”Hvorfor hyler din hund?”, spørger den anden nabo.
”Det er fordi den sidder på et søm”, svarer hundens ejer.
”Hvorfor flytter den sig så ikke?”, spørger naboen.
”Fordi det ikke gør ondt nok”, svarer hundens ejer.


Yep. Det værste man måske kan gøre for tiden er at (blive ved) med at distrahere sig selv for at undgå at mærke, hvor det gør ondt og hvor noget bør heales eller blive bedre. At sprede denne her energi ud på omverdenen er ren gift og en stor karmaudløser.

void

Næh du, Merkur i Skorpionen stikker hvor det gør ondt og det gør den for at hjælpe os. Der er radiosignaler sos sos bip bip fra vores ømmeste punkt. Hilfe hilfe, smid en redningskrans som ikke er en vaniljekrans.

Fedt, mand. En god tid at fokusere på det der er vigtigt. Denne transit er udholdende, stærk og vedholdende. Jeg vil sige, at skal du i kamp så vær forberedt og bevæbnet til tænderne. Så har du en god chance, hvis det er en kamp der er værd at tage og ikke bare skyggeboksning.

Skal man pege fingre ad de andre - og det er en nem tid at pege fingre ad andre efterhånden som skeletterne fortsætter med at vælte ud af skabe og skuffer - skal man være ret sikker på, at man ikke selv har et lig eller to gemt af vejen blandt rotterne på loftet. Skorpionens giftige karmastik fungerer sjovt på den måde.

Merkur er i Skorpionens tegn til den 29. oktober 2025.

Vi er skarpe, direkte, passionerede og klar til at se på, hvad det handler om.

Hvad det i virkeligheden handler om.

Louise Falkenberg

Tilmeld dig som Guldmedlem her: https://medlem.louisefalkenberg.dk/  

Kategorier