MERKUR I SKYTTEN, OKT 2025-JAN 2026. EN UNDERLIGGENDE SANDHED.

merkur i skytten

Merkur skifter i dag til Skyttens tegn, hvilket indikerer et skifte i kollektivt mindset samt måde at kommunikere, tænke, tale, handle og arbejde på. Merkur har indtil nu været i Skorpionens tegn, og når noget skifter fra Skorpionen til Skytten kan det altid tydeligt mærkes.

Det skyldes, at vi i Skorpion-energi er nede i mørket, nede i hulen, kloakken, dybet, traumekisten eller hvad vi vil kalde det for at se på det, der normalt er gemt, fortrængt eller holdes hemmeligt. Når vi bliver klogere på psykologiske mønstre eller får dybere indsigt i noget, kan det også heale det fundament vi bygger på.

Det fundament er vigtigt, for det understøtter hele vores måde at se livet på. Det er Skyttens område. Principper, paradigmer, livsfilosofier, overbevisninger. Religion og spirituelle systemer hører også under her. Vi har nogle leveregler der gør, at vi hurtigere kan tage beslutninger ud fra det vi generelt lever efter og ikke behøver at tage stilling til hver enkelt situation.

Som Anais Nin sagde, så ser vi ikke verden som den er.

Vi ser verden, som vi er.

We don't see things as they are, we see them as we are." | Anaïs Nin

Et skifte til Skyttens tegn betyder, at vi kravler op fra kloakken med alle vores dæmoner og skyggesider, og at vi kravler op mod lyset. Hurra, vi er frie! Frie til at tage på nye eventyr, have større visioner og kunne udvide vores horisonter. Skytten hersker over områder som uddannelse, rejser og broadcasting, f. eks.

Skytten er entusiastisk, det er optimistisk energi – og forude venter en proces, hvor vi får lov til at blive sikre på, at det ikke er uden grund. Hvor upbeat Skytte-energi så end er, så har den heller ikke nogen skyggeside. Den kigger længere, større og mere positivt hvilket jo er godt, hvis fundamentet er i orden, men kan være ret skidt, hvis det ikke er.

Alle tegn har en moden og umoden version. Skyttens umodenhed ligger i mulig arrogance. I at styre efter sin egen ”religion” (fanatisme hører under her), efter sin egen sandhed og være komplet døv over for omverdenens åbenlyse feedback, når den indikerer at det ikke er nogle gode styresystemer, man bruger. Skytten kan nemlig være ”over bevis”, hvilket er godt hvis det er kanaliseret højere visdom, men ikke godt hvis det er navigation med skyklapper på. Så er man "klogere" end alle andre og kan vandre blindt ned ad vejen mod ensomhed, fattigdom, sygdom og meget andet.

c6c69022-e60b-4685-8e6d-fbde5f6d2f69

Merkur i Skytten er kendt for sin ærlighed, ha ha

Vi kommer til at ligge i denne dynamik frem til januar 2026, da Merkur går retrograd mellem Skytten og Skorpionen i november. Derfor slutter det numeriske år af med hele tiden at kigge på, hvad der ligger under vores planer, visioner, principper og overbevisninger. Med at sætte os selv i forhør.

Merkur er ikke rigtigt på hjemmebane i Skyttens tegn. Merkur handler om facts, logik, abc og 123. Det er færdigheder, det er folkeskolelærdom. Det er min egen nysgerrighed på andres sandhed, så jeg kan lære mere om mig selv og verden. 

Skytten handler om abstrakt viden, modeller, principper og højere viden. Det er universitetsniveau. Det er filterløs sandhed, og Skytten kan nærmest være taktløs i sin søgen efter at kende og udbrede sandheden. Hvad er grunden til, at jeg/nogle tænker sådan, synes det og det? Hvad ligger under?

Enhver, der har Merkur i Skytten (eller Vægt-ascendant, hvilket placerer Skytten i jeres 3. hus som er Merkurs hus) har en barriere når det kommer til kommunikation og socialisering. Er den højt udviklet kan man være rigtigt god til at forklare komplicerede ting på en måde, så det er spiseligt for alle. Som en succesrig professor i en børnehaveklasse. Er den ikke så højt udviklet, kan man tage for let på højere viden og har måske ikke evnen til at nå frem til de her højere sandheder, filosoffer i gamle dage kunne bruge måneder og år på at marinere over i klippehulerne. Så bliver de måske bare delt som memes på sociale medier, som sandheder man ikke selv efterlever eller endda forstår. Eller stjålet fra andre.

For det er det, der er med visdom. Den kommer jo af erfaring. Jeg synes, at perioden her er godt brugt på at se, hvem man er og hvad man har at byde ind med. I min optik har alle mennesker noget, de kan og ved og Merkur i Skytten er god for at begynde at strikke sin viden og erfaring sammen til et budskab eller model, andre kan bruge. Broadcasting, undervisning, blogging, vlogging, foredrag og forfatterskab hører under her.

Skal det være værdifuldt for andre, må det dog kunne modstå Skorpionens skarpe blik og stik, og modereres herefter. Jo mere sandt, desto bedre.

Uden filter.

Louise Falkenberg

horoskoper oktober 2025

Klik på billedet for at komme til web-versionen

Er du Guldmedlem, kan du i app´en læse under ”månedshoroskoper oktober 2025” for dit soltegn og din ascendant for at se, hvilket livsområde der er aktiveret på hvilken måde i perioden. Ikke Guldmedlem? Se hvad du får adgang til i databasen og tilmeld dig HER.


stjerneklog astrologisk onlinekursus

Er du født med Merkur i Skytten? Lær, hvad det betyder for dig i det astrologiske begynderkursus "Stjerneklog", der har en stor database med overblik over alle placeringer, tegn, planeter og kombinationer. Læs mere HER.

Kategorier