Nobels Fredspris 2025 - Maria Corina Machado & Saturn

maria conchado


María Corina Machado – Inter-American Dialogue


Den 10. oktober 2025 blev modtageren af Nobels Fredspris 2025 annonceret. Prisen går i år til den venezuelanske politiker Maria Corina Machado for ”her tireless work promoting democratic rights for the people of Venezuela and for her struggle to achieve a just and peaceful transition from dictatorship to democracy”.

3 dage før den annoncering fyldte Maria 58 år. Ja, så ved vi hvad klokken er slået, i hvert fald hvis vi har fulgt med her længe eller kender astrologien. Det er et 11. hus profektionsår og en åbning af døren indtil Saturn, som vil vide hvad vi har brugt vores tid på Jorden til siden Saturn sidst var forbi for ca. 29 år siden.

Alle har de samme astrologiske peaks på samme tid i livet. Alle. Det er udelukkende et spørgsmål om, hvordan man forvalter sine ressourcer – sin tid, penge, energi og opmærksomhed i hverdagen, om man langsomt bevæger sig mod et højere mål, der hører til den ”bane” man har designet for dette liv og om man følger de jordiske spilleregler, som er meget ”Saturnske”. Åh, det går så langsomt og kan være så hårdt og man skal holde ud, være realistisk, ansvarsfuld, disciplineret, moralsk, voksen og hvad ved jeg.

Allerede første gang Saturn kommer forbi (i 28-30 års alderen) får vi et wakeup call. Det er typisk forbundet med mere ansvar i livet, når man har den transit (man bliver forælder, leder, selvstændig eller lignende). Saturn gør sin ting (og det kan være hårdt, men nødvendigt med noget tough love første gang), og man tager det enten til sig eller tager det ikke til sig. Op til en selv. Det er her den frie vilje under ansvar kommer ind i billedet.

I 36-45 års alderen har vi nogle heftige astrologiske passager og Chiron kommer hjem omkring 49-50, men derudover er der faktisk ikke rigtigt mere før Saturn kommer for anden gang. Enten har man fanget og besluttet sig for, hvilket liv man vil leve og hvem man vil være ved Saturn-oppositionen i midt 40´erne eller også kan man leve et flatliner-liv, som jeg kalder det. Man kan stagnere i det dødssyge job, parforhold, ægteskab eller anden situation, man allerede er vokset fra.

Er du Guldmedlem, kan du læse om de astrologiske passager i livet i databasen, klik HER eller læs i app´en.

FredsprisMaria her har altså gjort noget rigtigt. Hurra, siger Saturn, du har forvaltet din tid på Jorden til UG med kryds og slange. Priser, præmier, anerkendelser, titler og den slags hører under Saturn. Og det her er i høj grad en Saturnproces, der er jo ikke trukket lod om hvem der skulle have den pris.

På hendes fødselsdag i 2025 havde vi en fuldmåne, som stod præcis over for hendes Sol på 13 gr Vægten. Se her hvad jeg skrev om fuldmånen i vejrudsigten for den dag.

f28969e6-8b5d-4201-bc6b-eb7769a532ec

Fuldmånen var i Vædderen, hvor hun har sin Saturn og sin Nordlige Måneknude. Altså er det hendes job at hjælpe med at vinde ”krigen” gennem diplomati og forhandlinger, men hun må også lære at slås.

Neptun går direkte den dag Nobelpriserne udleveres (på onsdag den 10. december). Drømmen er gået i opfyldelse og sørme om den ikke sidder på hendes Chiron og om Chiron i transit ikke sidder på hendes Nordlige Måneknude. Chiron var i græsk mytologi den, der healede andre, men aldrig selv kunne blive healet. Aldrig kunne få lukket sit sår. Vi har alle Chiron et sted i horoskopet, og her kan vi hjælpe og heale andre med oprigtighed, fordi det er vores eget største sår og ømmeste punkt.

Den dag, hun modtager prisen står Solen på hendes Mars i Skytten, der altid slås for retfærdighed. Månen står på hendes Venus (so very nice and beautiful) og Saturn på hendes Chiron – så se, Saturn er ikke ”ond” eller ”dårlig”. Saturn hjælper bare til, at vi gennemfører den bane vi har designet for dette liv. Jo tidligere man kan favne sin Saturn, desto bedre.

Maria kan altså se frem til et 11. hus profektionsår (som alle har som 58-årig). Det er det jeg kalder ”ferniseringen”. Det er her man viser alle sine malerier frem i galleriet, det er her man udstiller. Det, man har gjort i sit liv kommer på display og kan selvfølgelig have mange former. Efterfølgende går hun i 12. hus profektionsår og Saturn kommer hjem for alvor, så her er det måske mere noget med at tænke på sig selv som dybest set er det, en Saturn og Nordlig Måneknude i Vædderen handler om. At gøre sin egen ting, som f. eks Vædder Dronning Margrethe (forhåbentlig) gjorde efter hun trådte af i sit 12. hus profektionsår.

Stort tillykke til Maria.

Louise Falkenberg

Kategorier