NYMÅNE I FISKENE, DEN 19. MARTS 2026. VENUS SKUMGUMMIFØDT.

nymåne fiskene marts 2026

De sidste dage her mellem slutningen på det hele og starten på det helt nye er så specielle. Magiske og samtidig så evige. Tid og sted forstummer, Egon har ikke længere en plan. Tilbage er kun intuitionen, instinktet og sjælens ønske om at ramme den rigtige retning fremover.

Om den kan komme til for larmen må torsdagens nymåne vise.

Fiskenes energi har været fremtrædende de sidste 14 måneder, og det går på mange måder på hæld i denne uge. Der, hvor vi har Fiskene placeret er sket en del, og ønsket om en ny begyndelse kommer til overfladen fra et sted dybt nede i vores sjæls hav.

Det, jeg synes har været så interessant med hele den eklipserunde på Fisk-Jomfru-aksen er, at vi kun har haft en eklipse i form af en solformørkelse. EN. Normalt er der solformørkelser, som udmønter sig som store, skæbnemæssige nye begyndelser i de her runder, men det har ikke været og bliver ikke tilfældet denne gang. Vi fik kun en begyndelse i den modsatte ende af Zodiakken, nemlig i slutningen af Jomfruen i september 2025. That´s it.

Det er ikke helt almindeligt, men vidner måske om at der ikke rigtigt er brug for denne her store, vilde og måske lidt vanvittige ting. Det livsområde, hvor vi har Fiskene placeret har været igennem adskillige tivolirunder siden 2003, og nu er det måske bare tid for det sidste svømme på plads. Der er ikke så meget mere at gøre eller sige.

Colorful Illustrative Cute Watercolor Unicorn Birthday Invitation

Læs om den Nordlige Måneknude i Fiskene ved at klikke på billedet (åbner i nyt vindue)

Nymånen i Fiskene ligger også på 28 grader, hvilket er så sent i Zodiakken, at den er lige ved at tumle over i Vædderen. Fiskenes milde og magiske energi har derfor mere bid i denne gang, så det er ikke en cutiepiemåne det her – overhovedet.

Meget kan komme til overfladen, og det er real stuff. Følelser, meninger, beslutninger, historier. Behag og ubehag. Den naturligt smarte måde at håndtere hele denne uge er at koncentrere sig om sig selv. Alt omkring os spejler kun, hvad vi måske har undertrykt, hvem og hvad vi egentlig er og hvor vi skal hen herfra. Har man travlt med at synes, at man skal give nogen en lærestreg pt, er man totalt på vildspor og spilder den mest åbenlyse passage for at se sig selv i mange år.

Når Fiskene er involveret er det også altid godt at se på, om der er eller har været en form for virkelighedsflugt. Stoffer, alkohol og medicin er klassikere, men det kan også være, at der er for mange af noget. For mange mennesker, distraktioner, forpligtelser, aftaler tanker etc. Skal man gøre det her smart, skal der skæres fra og skrælles af for et mere rent udtryk. Less is i den grad more.

Det gør det dog også mere skrøbeligt, så når den magiske Venus skumfødes af havet denne gang, bør hun måske overveje at tage lidt skumgummi omkring sig og beskytte værdier og vitale dele. Medbringe en sværdfisk og en hammerhaj, for selv om en drøm kan ligge forude, er det meget muligt at man må kæmpe for den.

photo-1530216421037-11e7a48ae76c

Det er dog ikke alle drømmemuslinger, der indeholder perler eller noget, der vil være det værd. Kan I huske dørmændene fra sidste fuldmåne? Saturn og Neptun venter på den anden side af denne nymåne, som efterfølges af Equinox og en Merkur direkte (det er ikke fordi, det er småting der foregår pt) og igen synger Neptun sin sirenesang, men Saturn er meget obs på at lade os forstå, at det måske ikke er den store drøm eller at vi ikke har energi/interesse i det på sigt, hvilket er endnu en grund til at overveje, hvor mange ressourcer man vil kaste efter noget pt.

Det synes jeg er en vigtig pointe med en visionær nymåne så tæt på Saturn og Neptun. Når vi har passeret denne uge og nærmer os april bliver Vædder-energi fremherskende, og den er vild og passioneret – altså lige indtil den ikke gider længere. Hvis du selv har signifikante Vædderplaceringer kender du måske det med, at man er helt oppe at køre over noget om mandagen, men har glemt alt om det om torsdagen. Hvad? Gå til ridning? Mig? Det gider jeg ikke alligevel.

Tøv derfor lige en kende eller fem, siger Saturn. Tænk lidt længere frem end kun til på torsdag. Omvendt er 2026 heller ikke et år, hvor vi nødvendigvis bygger til fremtiden – det er Hestens år aldrig – og med de her planeter i starten af Zodiakken er det meget spæde begyndelser. Det vil tage tid før noget tager form her.

Derfor opfatter jeg mest denne nymåne som inspiration, måske en intuitiv drøm vi kan mærke i krop og sjæl. Fiskene er meget sensitive og Vædderen meget instinktiv, det er derfor det er så godt hvis man kan have fokus på sig selv og se, hvor man kan lide eller ikke lide noget – også selv om det måtte være ulogisk. Måske har man ikke lyst til alle de mennesker i supermarkedet lige nu eller sågar at have tøj på eller stå op.

Det er derfor jeg opfordrer til at skære fra i stedet for at lægge til, så der kan komme en mere klar vision af den nye drøm. Det her er det modsatte af timet og tilrettelagt, som Egon ville have sagt. Det er en vibe, en energi.

Mars og Merkur er i Fiskene måneden ud, det er spild af tid med hårdt arbejde og kontrol. Skal man nogensinde komme sovende eller flydende til noget, så er det nu. Det er godt at flyde med, lytte til sin intuition og stole på, at Gudrun har en plan for helt ærligt, meget af det her vil ligge klar til os alligevel. Hestens år er lige så kendt for at give en det, man har brug for lige nu.

Som den smukke Venus stiger vi op fra havet for at betræde nyt land. Klogere og med højere standarder end før samt med lidt våben og en knivspids eftertanke. Lidt ekstra påpasselighed eller beskyttelse skulle kunne gøre det, når Venus denne gang skumgummifødes.

Louise Falkenberg

Er du Guldmedlem, kan du i app´en læse under ”månedshoroskoper marts 2026” for dit soltegn og din ascendant for at se, hvilket livsområde der har de her naturlige, nye begyndelser for dig.

Ikke Guldmedlem? Se et udsnit af databasen herunder. Du kan se alt, du får adgang til i databasen HER

Tilmelding foregår HER

Kategorier