MERKUR I VÆDDEREN, APRIL 2026. KAMIKAZE.

merkur i vædderen april 2026

Det er som om, der siver en masse gammel karma ud fra menneskeheden i disse dage. Historier og temaer, der har gentaget sig selv liv efter liv, i slægt efter slægt forsvinder bare. Puf. Ud i den blå luft.

At der er meget nyt i luften er en underdrivelse. I morgen den 15. april skifter Merkur til Vædderen (efter at have tåget rundt i Fiskene siden start februar!) og fredag venter den årlige nymåne i Vædderen. Alt tager til i fart og intensitet, alt er direkte. Der er ikke mere planlægning, visualisering, snakken om, drømmen om.

Når Vædderen for alvor svinger sig op på Ildhesten de kommende dage er der kun fremad. Det, der kom med fra det forrige kapitel, perfekt – vi kan regne med, at der er noget der. Alt andet er det ikke meningen, at vi skal kigge tilbage mod. Jeg er ikke nogen eliterytter, men regner ikke med at det er særligt smart at galoppere afsted på en hest med ild i bagdelen mens man kigger bagud.

Fordi Vædderen er det første tegn, er den jo også naturligt impulsiv. Kamikaze er et ord, man kunne sætte på Merkur i Vædderen. Højtråbende er et andet.

Personligt synes jeg, at det er fedt at vi næsten er ude af al den karmiske Fiske-energi. Det er mange år vi har jokket rundt i de historier, ja sikkert mange liv, og det burde for de flestes vedkommende være renset ud (med en højtryksspulerpowerrenser i 2025 for at få det hele med) og der er bare ikke mere. It´s over.

Derfor kan man også overveje, om man gider at gøre noget ved det, der måtte hænge ved. Den der gamle bil, de der gamle støvler…det der gamle mønster og de der gamle relationer, man dybest set ikke gider. Det der dødssyge job og livløse hverdag.

Der er intet kompliceret ved Vædderen. Overhovedet. Det er ABC, det er 123, det er de primære farver.

photo-1586788224331-947f68671cf1

Det er slet ikke den udviklede del af os, der er aktiveret her.

- Vi har ikke Tyrens sans for skønhed og sikkerhed endnu.
- Vi har ikke Tvillingernes nysgerrighed på omverdenen endnu, for vi har fokus på os selv.
- Vi har ikke Krebsens sans for familie og emotionel tryghed endnu.
- Vi har ikke Løvens trang til at skabe og blive beundret for det, vi skaber endnu.
- Vi har ikke Jomfruens trang til at skabe jordisk orden i et kosmisk kaos gennem rutiner og vaner i hverdagen endnu.
- Vi har ikke Vægtens gode manerer og civiliserede adfærd endnu. Ej heller Vægtens mange roller og masker, så et påklistret smil er mere mærkeligt i Vædderens tegn end noget andet tidspunkt.
- Vi har ikke Skorpionens psykologiske indsigt og trang til at udvikle den gennem skyggeboksning med omgivelserne endnu.
- Vi har ikke Skyttens behov for at udvide sin egen og andres horisonter gennem evig sandhed endnu.
- Vi har ikke Stenbukkens trang til at prøve kræfter med de jordiske spilleregler og tilsidesætte egne behov på vejen mod sit højeste potentiale endnu.
- Vi har ikke Vandmandens hang til innovation og forståelse for at løfte i flok endnu.
- Og så har vi ikke Fiskenes kølige visdom og intuition endnu.

Vi har eller er ingenting. Kun os selv. Vi er det første tegn i en udviklingsstige på tolv.

Derfor siger Merkur i Vædderen: jeg er den jeg er, jeg siger det jeg siger, jeg mener det jeg mener, jeg gør det jeg gør.

Osv osv.

Vædderen er Grok. Patient Nul. Den første, den eneste. Jeg er jeg og kun mig og mine impulser, instinkter og umiddelbare kropslige reaktioner.

Jeg er bare mig.

Derfor….har man ikke taget påskens pynt ned endnu, er det en god tid at hive en kasse ned fra loftet og gå i gang.

Eller…lad os sige to kasser. En til påskepynt og en til komplicerede forestillinger om, hvad livet er og burde være for en selv og andre. Det ævl kan man køre til forbrændingen sammen med alt det sand, man kaster på eget og andres bål.

gm månedlige horoskoper

Merkur er i Vædderen til slutningen af april. Er du Guldmedlem, kan du se i månedshoroskoperne for april 2026 læse, hvilket livsområde, der er så fyldt med energi hos dig pt (find dem i app´en eller klik på billedet).

Med Merkur i Vædderen sender vi endnu en planet til bunke her. Inden ugen er omme er der otte planeter i Vædderens tegn.

OTTE.

ÅSE!

Det slår rekorden fra 2013, hvor vi på et tidspunkt med en sindssyg eklipse havde 7 planeter i Fiskenes tegn.

Næh, det gamle er slut, du.

Nyt skal det være, men ikke fint.

Kun nyt.

Louise Falkenberg

Kategorier