NYMÅNE I KREBSEN, DEN 14. JULI 2026. VI ELSKER DEN DANSKE SOMMER, DEN DANSKE SOMMER, DEN DANSKE SOMMER.

nymåne i krebsen

Tirsdagens nymåne i Krebsens tegn er ikke til at komme udenom. Det er der i princippet ingen af månerne, der er, om end denne her er meget åbenlys og fokuseret.

En nymåne indikerer nye begyndelser, og er det i Krebsens tegn har vi stort set altid med familie, bolig og følelsen af ”hjem” at gøre.
Det gælder også vores kropslige hylster som sjælens bolig, og hvordan vi har det i vores krop samt følelsesliv.

De temaer vil altid være fremme på dette tidspunkt at året. Grunden til, at det har laserfokus ved denne nymåne er, at Merkur også er retrograd i Krebsens tegn og vi har en Venus, der netop er trådt ind i Jomfruen og som åbner for det store hul på den Sydlige Måneknude.

Har du nogle som helst issues pt, være det sig sundhedsmæssigt, økonomisk, socialt eller især i familien, er det temaet omkring at være næret, alt der her munder ud i.

Dagene op til nymånen afslører det i højere og højere grad. Merkur når at passere Solen, så vi går mod lysningen, men også med mere klarhed i forhold til, hvordan tingene hænger sammen. Vi har måske kigget tilbage mod en lang healingproces, mod barndommen eller fortiden og jeg har da haft en del samtaler med folk om, hvor hurtigt vi har optimeret vores liv og alderdom i forhold til for bare få generationer siden.

Der vil helt klart være fokus på at rykke fremad, og måske lukke en dør til fortiden. Det kan i løbet af kort tid stå lysende klart for os, hvad vi skal eller ikke skal gøre.

Krebsen kommer altid med nostalgi og minder, mit newsfeed flyder for tiden over med hyggelige ”ajj kan du huske”, skønne billeder fra fortiden og nutiden, men de kommer på det her tidspunkt også med et sjældent alvorsord hvor folk eller jeg selv siger ”tænk, at vi/de spiste X eller gjorde Y dengang”.

Når vi har kombinationer som disse, kommer vi slet ikke uden om et tema som mad og drikke. Om den føde vi indtager nærer os, og især hvis der er noget vi ikke kan tåle, men stadig indtager kan det blive en halvstram oplevelse for Venus i Jomfruen er meget obs på at få skyllet ud på den store lokumsknap og da hun er i kvadrat til både Mars og Uranus er det noget med at skære helt fra, om det er alkohol, smøger, piller, mejeriprodukter, gluten, koffein, stillesiddende hverdag eller hvad de usual suspects plejer at være, når det kommer til sund livsstil.

 

Birthe Kjær om Roskilde Debut: Tobias er så olieret, at jeg ikke kan holde fast på ham | SE og HØR

Dagens leverandører af blogskrivningsunderlægningsmusik er Tobias og Birthe (klik på billedet for at høre sangen på YouTube)

Jeg elsker, at denne her nymåne sidder på Birthe Kjærs Venus i Krebsen, og hun er da også om nogen et dansk nationalklenodie. Birthe rider på bølgen for tiden, hun spillede med Tårnhøj Genial Skorpion Tobias Rahim på Orange scene forleden for første gang i sit liv, hvor de spillede deres sommerhit sammen.

Jeg ved ikke med jer, men den sang altså…den sidder bare fast og fast og fast. Vi elsker den danske sommer, den danske sommer, den danske sommer.

Måske elsker vi også jordbær med fløde, men kan ikke tåle mejeriprodukter. En lille madeira til blommerne? Hmm ja, det er nostalgi, men kan vi tåle det? Ah hvor vi hygger på liggestolen hele dagen, men har vi brug for at bevæge os mere?

********************

EN LILLE SIDEHISTORIE

Min nabo, som jeg skrev om i sidste uge, gik over på den anden side ved fuldmånen i Stenbukken. Min bil gik i stå uden for hospitalet, da han passerede. I den forbindelse har jeg med hans enke kigget på senior fællesskaber til hende, da hun er for fresh til plejehjem, og hold da op for en udvikling der er sket på det område. Mine venner og jeg har tit talt om, at vi vil bo i senior fællesskab når vores tid kommer ligesom jeg kender flere, der båder bor i generationshuse og køber grunde sammen, men jeg vidste ikke at der bliver bygget deciderede wellness resorts til seniorer i vor tid. Prøv selv at tjekke Holmsø og Juli Livings senior fællesskabsbyggeprojekter, det ser fantastisk ud. Der er både pool, sauna, orangeri, fitness, spa, dampbad, saltterapi, køkkenhaver og hvad ved jeg udover de sædvanlige aktiviteter for de ældre.
********************

photo-1758686254555-9bcaba0dd46d
Tilbage til nymånen i Krebsen, må nogle også se på næringsvej og om jobbet er det værd, kan vi holde til det? En trigon til Chiron i Tyren byder på en åbenlys og ret positiv reevaluering i forhold til, hvordan vi forvalter vores ressourcer.

Bruger vi tid på et job, der ikke nærer os fysisk og åndeligt? Tjener vi penge på en måde, der går ud over vores sundhed? Der er en grund til, at rige mennesker også ofte er ”kedelige” med faste sunde rutiner og vaner.

Befinder vi os i omgivelser, der ikke er gode at indtage, også energimæssigt, eller er det brok og sladder det hele (hvilket også kan være giftigt)?

Og sidst, men absolut ikke mindst – passer vi på vores krop?

Noget har antageligvis nået sin afslutning, og sender os mod sundere og friskere måder at leve på.

Vi elsker den danske sommer, den danske sommer, den danske sommer.

Og Tobias og Birthe.

Og Dannebrog.

Og jordbær og blommer.

Louise Falkenberg

gm månedlige horoskoper

Er du Guldmedlem, kan du læse hvad nymånen betyder for dig og på hvilket livsområde her: https://medlem.louisefalkenberg.dk/courses/129883-maanedshoroskoper-2026 

Kategorier