FULDMÅNE I VANDMANDEN, DEN 29. JULI 2026. THANK YOU NEXT.

fuldmåne i vandmanden, juli 2026

FULDMÅNE I VANDMANDEN, DEN 29. JULI 2026. THANK YOU NEXT.

Det er ikke så lidt af en fuldmåne, der hænger over os i dag. Kompleks, intens og samtidig garant for heldige omstændigheder. Det kommer an på om vi er klar på at rykke ud af et fængsel, der kan være nok så gyldent, trygt og velkendt, men som har overskredet sidste salgsdato.

Der er store beslutninger i luften, og de kan være radikale. Vandmanden er enten-eller. Det er tændt eller slukket, åbent eller lukket, ude eller inde. Ikke noget med at dyppe tåen i vandet og åh jeg ved ikke – enten hopper du i eller også bliver du tilbage på land.

Der har nok været tilløb et stykke tid, og der er ikke rigtigt tid eller behov for at vente længere. Forberedelsestiden er slut, der er ikke mere at tale om eller tænke på.

Pluto er i konjunktion til fuldmånen og den vil bare keep it real. Det er bedst at fjerne al bullshit og selvbedrag – som altid – og hvis ikke, kan man være ret sikker på, at Pluto dukker op med toget fra underverdenen og fylder alt vores bras i vognene for at tage det med tilbage og aldrig vende tilbage i vores liv. Noget skal ud og andet skal tilføjes. Vi kan gøre det selv eller fuldmånen med eklipsesæsonen i august gør det for os. Det behøver vi hverken Olsen-Banden eller de 7 små Mennesker til.

Der er nyt, der venter os alle og et klart fokus på hvad der kan komme i højere grad end hvad man efterlader.

Selv om det hele kan være ret radikalt, minder en fuldmåne i Vandmanden med Pluto samme sted os også om, at vi ikke er alene. Der er ikke mere martyr, vi er færdige med at plaske rundt i det store Fiskebassin. Det er mere et spørgsmål om at være analytisk. Ok, jeg har behov for hjælp til det her eller kan selv bidrage med det her – hvem derude kan jeg teame up med.

photo-1586902197503-e71026292412

På et mere konkret plan taler vi med Sol og Jupiter i Løven også om energi og liv. Det kan være i en selv, et forhold, job osv, men alt det her handler også om energikilder ligesom Vandmanden hersker over elektricitet. Måske skal noget have tilført kraft på en anden måde, det er en god tid at eksperimentere med sådan noget.

Det er i det hele taget en tid for at eksperimentere. Ingen af os har været her før, og som jeg skrev i 2023-indlægget om Pluto i Vandmanden da den startede, så er vi i det globale samfund i det hele taget ved at udvikle den nye måde at være menneske på.

Derfor sker noget ikke overnight, det tror jeg ikke. Både Venus og Mars kommer til at gå retrograd inden for de næste 6 måneder, så vi skal igennem denne her dans frem og tilbage, frem og tilbage.

Det ændrer dog ikke på, at dagens fuldmåne er tændt eller slukket. Den skarpe og måske harske eller radikale beslutning tages her. Der er noget, der skal sendes tilbage over Styx, der skal med solcellevogne ned i underverdenen – så langt de nu kan komme.

Vi er færdige.

We are done.

Thank you.

Next.

Louise Falkenberg


gm månedlige horoskoper

Find horoskoperne og se hvad det betyder for dig her:
https://medlem.louisefalkenberg.dk/courses/129883-maanedshoroskoper-2026 
…eller direkte i app’en, hvis du er Guldmedlem.

Kategorier