EKLIPSE I LØVEN, DEN 12. AUGUST 2026. EN STJERNE FØDES.

nymåne i løven (1)

EKLIPSE I LØVEN, DEN 12. AUGUST 2026. EN STJERNE FØDES.

Der sker ret meget frem til næste nymåne, som er en eklipse (solformørkelse) i Løvens tegn onsdag den 12. august 2026. Industriferien får både en bemærkelsesværdig slutning og hverdagen en bemærkelsesværdig ny begyndelse.

Det er meget længe siden, vi har haft en eklipse i Løvens tegn. Løven har ikke fyldt så meget som nu siden 2017, så det er et område hvor alt det livlige og passionerede har været stagneret eller endda slukket i mange år.

Sidste gang, vi havde en eklipse i Løven fra august 2018 – altså 8 år siden. Det er signifikant, for noget der enten gik i stå der eller ikke blev til mere får fyret op under sig i 2. halvdel af 2026. Det forstærkes af, at Venus kommer til at gå retrograd i Skorpionen i oktober, hvilket også trækker tråde 8 år tilbage.

For nogle betyder denne eklipse skæbnebestemte nye begyndelser. Vi har eklipse flere gange om året, og det er altid nogle intense dage hvor der kan ske ”skøre ting”. Universet flytter brikker for os så vi ikke falder helt ud af brættet via egen navigation, så man må se hvad der sker uden at tage store beslutninger eller slås for meget med begivenhederne. Det er derfor man kommer på arbejde, og så er direktøren skiftet ud eller der er sket noget andet stort.

Når det så er skrevet, så er det her en af de bedre eklipser. Nogle kan være meget hårde, intense eller destruktive, men Løvens destruktion handler snarere om at fyre op for bålet og begynde at leve igen. Kreativiteten og passionen blomstrer. Du kan som Guldmedlem se i månedshoroskoperne for august hvilket livsområde, det handler om for dig.

Vi har allerede været i gang med det modsatte livsområde i et stykke tid. Pluto er her i Vandmanden og har gjort plads siden 2023 ligesom vi har haft en anarektisk eklipse tidligere på året.

photo-1618641662184-bafefb91a542

Vandmanden er befolkningen og os i samfundet/gruppen/organisationen/vennekredsen, men det er først nu at os som skinnende og levende individ får denne store, nye begyndelse. Derfor kan det føles som at man gør noget meget modigt, og måske ikke helt ved hvorfor eller hvordan – bare at hjertet fortæller, at det er den rigtige retning. Det er her, man pludselig stiller sig op og spiller guitar til festen eller bare bliver mere farverig, romantisk og livsglad.

Det kan nemlig meget vel have med det, der giver os glæde i livet at gøre. Kærlighed, kreativitet, nydelse, børn, kunst, festligheder og hobbyer ligger f. eks under Løven.

Det er også showbiz, så her er der en naturlig udskiftning. Eklipser fjerner altid hovedpersoner og booster ukendte personer, ligesom noget man tror er vigtigt nu viser sig at være ligegyldigt senere – men det man ikke tror er vigtigt nu, kan vokse sig meget stort.

Vi har allerede set effekterne af det den forgangne uge. Ariana Grande tager sin Saturnkvadrat seriøst og holder pause. Perez Hilton, som har Saturn&Neptun hængende over sig er blevet indlagt efter en crazy livestream. I Danmark døde influencer Camilla Dohn på tragisk vis i sidste uge. Hendes Nordlige Måneknude sidder nøjagtigt på denne eklipse, hendes kreationer vil leve videre i mange år. Jeg kender ikke rigtigt til influencere, men hende kendte jeg til, og jeg har før set hendes Sol-Jupiter i Vædderen som noget, der vil danne præcedens. Hvad det kommer til at betyde ved jeg ikke, kun at hun vil influere noget i lang tid efter hendes død og det kan være ret signifikant. En ny lov, ny metode, ny stil eller lignende.

Op til eklipsen når Merkur at gå i Løven og Mars i Krebsen (se også i månedshoroskoperne hvad det betyder for dig). Det er to store energiskift, som også vil hjælpe os til at komme ud af situationer, hvor vi ikke skal være længere. Bemærk, at tingene kan gå ret stærkt, så i det øjeblik du ser muligheden eller døren åbne sig, så hop på den.

photo-1559801977-ecbb18caf3a4

Venus er heldigvis velplaceret, hvilket forstærker følelsen af virkeligt selv at ville det her – hvad ”det” så end er. Det er noget, der vil forsøde vores tilværelse. Kreationer, penge, værdier, kærlighed, skønhed, livsglæde og latter.

Det er som skrevet den første eklipse i Løven i mange år, så vi skal lige i gang. Vi skal måske lige fange gnisten eller turde tro på det, men selv om vi gør noget modigt så er det stadig os. Løven er autentisk.

Det er derfor en god tid at åbne sig for det, der kommer – uventet eller ej. Vi har flere eklipser i Løven de kommende år, flere nye begyndelser som vil hjælpe os mod det bedre. Det vigtigste er, at der er noget vi ikke kan se – det er jo ”formørket”. Eklipser kommer altid med en blind vinkel, og det skal ikke forstås som skyggearbejde, måske snarere at vi i Løven kan være forblændet af noget, især når Jupiter er involveret.

Det skal man måske ikke tænke så meget over lige nu, for det finder vi først ud af senere. Det er mere et spørgsmål om at føle hjertet og nyde livet, følge sine passioner. Der er tilfælde, hvor det vil vise sig at være varm luft – men derfor hjalp det os stadig ud af en stagneret situation.

I min optik en af de bedste nye begyndelser i meget lang tid. Løven bringe varme, lys, hygge, kærlighed, passion og generøsitet. Det, hjertet er fuldt af, flyder over ligesom vores talenter og passioner får fornyet energi.

Løven har Solen som planethersker, hvilket er en lysende stjerne.

Det er også her vi fødes eller genfødes som lysende stjerner.

Louise Falkenberg

MånedsHoroskoper 2026 - alle tegn

Find horoskoperne her:
https://medlem.louisefalkenberg.dk/courses/129883-maanedshoroskoper-2026 
…eller direkte i app’en, hvis du er Guldmedlem.


guldmedlem forside (1)

Er du interesseret i at blive Guldmedlem, kan du se, hvad du får adgang til her:
https://medlem.louisefalkenberg.dk/ 
Databasen hjælper dig med at navigere i hverdagen og livet på en overskuelig og støttende måde.

Kategorier