Fuldmåne i Skorpionen den 27. april 2021. Pssst...!

Jeg læste en vittighed forleden:

”Hvor er din mand? Jeg har ikke set ham under hele denne lockdown”.

”Han er ude i haven”

”Jeg kan ikke se ham derude?”

”Du er nødt til at grave lidt...”

Ahh hahahaha. Fra sådan en halvsort vittighed er der ikke langt til et indlæg om den kommende fuldmåne i Skorpionens tegn. En stor og styg fuldmåne. Big, bad full moon! Big bad Buddha full moon.

Legenden fortæller, at Buddha blev oplyst under en sådan fuldmåne. Altså ikke oplyst om hvad klokken var, men nåede ”enlightenment”. Den store, stygge ego-død der fører til højest mulige lykke-eksistens i en jordisk krop. Nirvana.

Det kan vi snakke en masse om, men først skal vi lige tilbage til det med at grave i haven.





Når jeg defilerer rundt i min hverdag mærker jeg bølgerne. Hvad er tidens tand, hvad fylder noget for folk. Kunder, venner, overhørte samtaler fra fremmede i mit celle-netværk.

Stagnation lader til at være ugens tidstand. Det giver selvfølgelig sig selv her i lockdown-måned 5000, men det er som om det kommer fra et dybere sted. Emotionelt. Langt nede eller måske baseret på noget, der skete for længe, længe siden.

Man kan skrige meget (høhø) om en fuldmåne i Skorpionen, men eet ord vil altid gå igen: autenticitet. Det, vi føler – det, der her kommer op er ægte. Stol trygt på det, uanset hvor ukomfortabelt det måtte være. Vi får virkeligt lov til at mærke kroppen her.

Uranus står over for fuldmånen med korslagte arme og venter på, at tiøren lissom falder i vores bondeknolde, og Saturn sidder ved siden af og prikker os i siden med sin politistav.

Prik.

Prik.

Prik.

Det må gerne føles lige så irriterende som det er ment. For vi kan ikke sidde noget overhørigt her. Alt kommer op, alle ligene og skeletterne gravet ned i vores livs have. Mentalt, emotionelt, fysisk, spirituelt.

Forvent, at det noget kommer til overfladen. Forvent reality tjek af den større slags, så det er meget godt at give plads og tid til det, der måtte komme op. Forvent en kommende forandring hvor der er stagnation - og det er måske det sidste i hele verden, vi har lyst til at forandre.



Når du så sidder der og glor ud på din skeletfyldte have, så bliv siddende. Sid i l... til halsen hvis det er situationen. Mærk den for alvor.

Dette delvist da der ikke er aspekter der understøtter hurtig forandring og delvist fordi der er noget vi endnu ikke ved. Netop som vi troede, at det sidste kranium var gravet op, støder spaden på en vikingelandsby nedenunder. Det er Skorpionen. Der er mere og mere og mere nedenunder.

Der er ikke mere at undertrykke, overse eller benægte. Det er så åbenlyst som noget kan være. Den der ting, der hele tiden har gnavet, men som vi tidligere ignorerede eller gik på kompromis med.

Det er måske de spørgsmål, man er bange for at stille eller bange for at få svar på. Det er den der situation, hvor det må briste eller bære når man siger det højt. ”Hey, jeg har lige brug for at gøre xx i et stykke tid - eller måske for evigt”.

Det er ikke komfortabelt, nej, men det her handler også om at komme ud af komfortzonen. I den proces kan vi få helt nyt syn på en situation og med et trylleslag føle helt anderledes for noget. Det er vel en naturlig reaktion efter 12 måneders stor transformation, at nej nu gider jeg sgu ikke denne her lortesituation længere- det kan virkeligt mærkes hvor personlige behov ikke er opfyldt.

Vi vidste det jo godt og nu er det tid til at være helt ærlig omkring det. Sidde i tålmodighed og trække visdommen ud.

Det kan også bare være en tid hvor man sidder stille og reflekterer over det næste skridt. Det er nu engang et år hvor vi har svært ved at blive ved med at gå i en retning, der ikke er for os.



Psst...vil du høre en hemmelighed?

Så skal du være stille.

Helt, helt dødstille.

Louise