Venus i Vægten sep-okt 2022. Bridgerton.

love somebody

Venus er trådt ind i Vægtens tegn.

Partnerskaber, skriger de.
Kontrakter!
Commitment!

Det er nu eller aldrig.

Partnerskabsjagten er gået ind. Hvem finder den bedste varmepude til den kommende kolde vinter.

Vægtens sæson er ikke altid den sjoveste. Slet ikke når Venus også er her. Der kan hurtigt gå Bridgerton i den.

Til trods for, at Venus er på hjemmebane i Vægten er det den kølige version af kærlighed.

Vægten handler om kontrakter. Det er primært romantisk når vi taler om bryllup (forhåbentlig), men derudover er det faktisk snarere en afvejning af for og imod. Er der balance, gensidighed, opvejer det gode det dårlige? Er der valuta for pengene? Få jeg det ønskelige ud af det jeg investerer her?

Venus i Vægten er bedst til forhandlinger og medmindre man er stinkeren sikker er det ikke nødvendigvis nu man skal klikke de håndjern fast på en anden. Mange planeter er retrograd hvilket betyder at vi hurtigt kan bygge på et gammelt fundament af mønstre eller traumer.

Derudover er Mars sløvet kraftigt ned for at gå retrograd senere på måneden. Alt går langsomt, vores energi er meget svingende.

I trigon til Saturn sikrer det, at vi med meget små og kærlige step bliver guidet i den rigtige retning. Mod det rigtige valg.

Det skal vi være glade for. Saturn er ophøjet i Vægten hvilket betyder, at vi her vælger for den lange fremtid. Det kan være en forpligtelse der senere bliver meget tung hvis det gik for stærkt og vi var for desperate.

Vent med et endeligt commitment hvis du kan. Til årsskiftet eller ihvertfald Skyttens sæson nov-dec. Det gælder romantiske relationer, professionelle, venskabelige. Det er også tandlægen, forlæggeren og terapeuten.

Mars i Tvillingerne byder os at have to valg eller prøve to muligheder af. Selv har jeg pt valget mellem to håndværkertilbud, to forlæggere etc. Det er lige som det skal være for nu.

Bridgerton er fin, hyggelig og romantisk.

På film.

Louise

Kategorier