KOSMISK BUSINESS FORLØB FORÅR 2023 & OTHER NEWS

Blue Vintage Zodiac Definition Instagram Story (1)

KOSMISK BUSINESS FORLØB FORÅR 2023 & OTHER NEWS
Det første hold i Kosmisk Business Forløb har sidste modul i aften, og har således med bravour gennemgået 6 måneders proces, hvor de har lært om at starte og drive en virksomheds Kosmisk Business-style.

Det indbefatter almen kompetence- og selvudvikling i forhold til at drive en virksomhed, grundlæggende kendskab til astrologisk praksis i business samt brug af numerologien i virksomhedsdrift.

Alt sammen er gennemgået med principperne for jordiske spilleregler, herunder salg, markedsføring, planlægning, (selv-)ledelse, teknologi, automation, effektivisering samt hands-on værktøjer og øvelser.

Derudover har iværksætterne/de selvstændige modtaget mine bøger 1) Streetsmart Iværksætter 2) Astrologisk Grundbog og 3) Årets bedste datoer 2023 samt en business manual med alle større transitter 2023-2031 og deres indflydelse på trends og markeder. De har ligeledes haft 2 personlige sessioner hver.

Astrologi og numerologi er hverken magi eller overtro. Det er primært mønstergenkendelse, analyse samt at lære at forbinde prikker mellem de frekvenser, vi ligger på og vores skæbnefelt. Vi har således også gennemgået iværksætternes egne aftryk i de virksomheder, de er i gang med og hvordan det spiller ind i deres overordnede skæbnevej for dette liv, deres stærke og svage sider samt hvilke felter og temaer, der er aktiverede i disse år. Endelig har de lært grundlæggende do´s and dont´s i forhold til at bruge cyklusserne optimalt, så man får mest mulig medvind med sin virksomhed, produkter mv.

I aften slutter vi af med en del real life eksempler med bl.a Mærsk, SAS, Lego og Novo Nordisk samt deres astrologiske og numerologiske felt ligesom vi lige når at kigge på astrokartografien (”astrologisk geografi”) i forhold til at planlægge international business de rigtige steder med de rigtige mennesker.

Jeg har personligt været meget glad for forløbet hvilket det er også er mit indtryk, at iværksætterne har om end jeg er flere gange blevet spurgt om der kommer et forløb mere.

I denne omgang bliver det kun en light version da jeg ikke vil køre sådan et forløb hen over en sommerferie, så april-maj 2023 er en mulighed. Der bliver mulighed for registrering fra 21. marts 2023, jeg sender selvfølgelig et detaljeret kursusprogram ud.

Derudover har jeg nok Danmarks skarpeste følgere for nu er der to i denne uge, der ”lige ville minde om, at jeg i 2018 lovede at lave et kursus i årstalsrækker”, haha. Fair nok, I får jeres kursus – jeg synes også at årstalsrækker er et spændende værktøj! Det bliver nok ikke før til juni og vil kræve grundlæggende kendskab til numerologi (jeg har et begynderkursus inde på shoppen, men man bør øve sig i at lægge og analysere numeroskoper før årstalsrækkerne giver mening), hold øje med siden her eller nyhedsbrevet for at få besked.

Til Guldmedlemmerne kan jeg afsløre, at månedshoroskoperne for april 2023 er lige på trapperne, jeg håber at de kommer senest fredag.

Til folk der venter på mailsvar: jeg håber at nå i bund i denne uge med mails, der venter på svar.

God dag til alle,
Louise Falkenberg

Kategorier