Personlige sessioner blev hurtigt udsolgt, men...

White Simple Welcome November Mobile Video

Jeg havde lagt en del tider til personlige sessioner op i eftermiddags, men de blev hurtigt udsolgt.

Der kommer ikke flere muligheder et stykke tid medmindre jeg starter iværksætterforløb op igen 1. kvt 2024, men jeg satser på at kunne nå en runde årshoroskoper (3 år) i december.

Den sidste runde tog meget længere end forventet, hvilket skyldtes en sjælden fejlberegning fra min side – sikkert i begejstring over alle de spændende transitter og perspektiver jeg kunne putte i årshoroskoperne for 3 og 5 år frem – der gjorde, at de første tog tre gange så lange tid at lave som planlagt og jeg stadig er i gang med anden runde.

Så er det prøvet og det har været og er stadig en stor fornøjelse at dykke så dybt ned i folks felt, hvad der er aktiveret og hjælpe til at navigere så langt ud i fremtiden.

I hvert fald – stay tuned og tilmeld dig nyhedsbrevet på louisefalkenberg.dk for at få besked når der kommer nyt.

Til de af jer der har spurgt om at give Guldmedlemsgavekort som julegave er jeg (læs: support) ved at kigge på, hvordan det bedst sættes op. Hele hjemmesiden er ved at blive omstruktureret så den er nemmere og bedre at navigere i, så jeg skal lige finde ud af om det skal være en del af et større billede.

Rigtigt god søndag til alle – dejligt, at Saturn igen er direkte og eklipsesæson ved at fortage sig. November har stadig sine udfordringer, til gengæld får vi en meget blødere december.

Den kommende uge er dog ret god med et par tiltrængte skifte, men også med lyn fra en klar himmel. Det kan være alt fra ulykker til ideer til nyheder til personlige gennembrud – resultatet er dog ultimativ befrielse, og at det er noget der har været bygget op til længe.

God søndag :)

Louise Falkenberg

Kategorier