MARS 2023-2025 AKTIVERES DENNE WEEKEND. MEGAPOWER.

Black Orange Modern Get Ready Work Out Instagram Story

Nåh, jeg fik ikke mit vulkanudbrud, men 300.000 liter vand dybt nede i metroens mørke tunnel kan også gøre det. Det er endda langt mere Skorpionagtigt selv om vulkanudbruddet kan nås endnu – læs mere om det længere nede.

”Aldrig i mine 28 (Saturnrunde)-år har jeg været ude for dette”, udtaler operationschefen ved Hovedstadens Beredskab. ”Det er os en gåde, hvor al det vand kom fra”.

Selvfølgelig er det en gåde. Det er jo Skorpionens sæson med Mars på vej mod Solen. Dybt vand nede i en mørk hule, hos mennesker symboliseret ved følelser og minder der har været undertrykt og gemt i 117 år. Mindst tilbage fra barndommen. Det er nok metroens barndom, I skal kigge på for at finde nøglen til det vandmysterium. Det bliver også operationschefens bidrag til verdenshistorien, lover Saturn.

Det er i hvert fald vores egen barndom, vi skal eller har kigget på. Lad os lige se på hvad det handler om.

Når vi taler Skorpionen er vi nede i et dybt vandtegn. Det er her vi i barndommen lærer om hvordan mennesker interagerer i nære forhold, typisk symboliseret ved vores forældre.

Hvordan man har oplevet det barndomshjem sætter så aftrykket og danner mønsteret for, hvordan vi selv interagerer i intime forhold. Hvordan vores forhold til loyalitet, hemmeligheder og autenticitet er.

Hvordan stemningen generelt var. Hvordan vi oplevede om vi kunne få lov til at være os selv hos dem, der var os nærmest og i hvor høj grad vi stadig danner det mønster i vores voksne liv.

Det er nok de færreste voksne der har haft den perfekte barndomsversion af ovenstående, hvorfor det er så fantastisk at starte denne 2-årige Marscyklus i et tegn hvor Mars for en gangs skyld er hjemme og er meget, meget stærk. Det er ikke sket siden november 1991 som den eneste af de to tidligere gange i dette århundrede (også 1959).

Der er altså noget her, der skal overkommes. Om det er en psykologisk blokering, et bjerg af arbejde eller en metrotunnel der skal tømmes, så kan det se stort ud – det er det nok også – men vi får alletiders power til at stå det igennem og blive ved, også når det bliver hårdt.

Den der store ting, vi alle står over for. Det kan også være gæld, enten karmisk eller økonomisk. Måske skal man bruge de næste 2 år på at afbetale en gæld. På at komme væk fra at få penge fra et sted eller en person, der har magt over en.

De næste 2 år skal bruges på at overkomme noget vi frygter eller som vil kræve et stort stykke arbejde. Mange vil have brug for en bankrådgiver eller psykolog, for der skal ske en reprogrammering som også handler om værdier og selvværd i det hele taget – det hele hænger selvfølgelig sammen. Selvværd hænger uløseligt sammen med økonomisk situation.

Fordi det er Mars skal noget skæres fra. Vi må skære i noget som tynger. Måske er det i budgettet hvis man skal betale en gæld af, måske skal man skære lagkager fra hvis man skal tabe sig (som også er en karmisk udløst gæld). Det kan være, at man skal skære en eller flere relationer fra hvis de ikke er sunde for ens mentale helbred eller reaktiverer de her usunde mønstre i forhold.

Mars får lidt af en heftig start den første weekend, altså 17. – 19. november 2023 fordi Mars møder den anden mest fyrige energi her, nemlig Solen. Pas meget på varme og temperament i weekenden, især hvis man har tendens til at handle impulsivt og frygtbaseret eller noget bliver overophedet.

Noget kan hurtigt blive for varmt, uanset om det er en sauna eller ens nye bondagetrick der varmer partnerens blod for meget op. Ja, lidt for graphic, men det er også sådan noget Skorpionnoget. Pain & Pleasure. Så skal man måske bruge 2 år på at lære at binde ordentlige knuder, ik mister jardex.

Næste weekend, altså den 24. – 26. november 2023 kommer Saturn så ind i billedet, så det der er hot&heavy nu vil blive kølet kraftigt ned eller stoppes. Så falder hende damen ned fra loftet fordi rebene ikke kunne bære, ik. You get the point.

Derfra begynder Mars så til gengæld også at træde i karakter, og når vi når Vintersolhverv 2023 vil det stå ret klart, hvad vores Mars-cyklus i virkeligheden handler om hvilket kan være lidt svært at se i november 2023.

Det er 2 års hardcore staying power, udholdenhed og en stor belønning der venter på den anden side.

You can do it.

We can do it.

Især med Mars i Skorpionen.

Victory, here we come!

Louise Falkenberg

Hvis du ikke ved hvor Skorpionen er i dit felt, altså hvilket livsområde, kan du som Guldmedlem bare kigge under en hvilken som helst Skorpion-transit nov 2023 under ”månedshoroskoper november 2023”, så kan du se hvor din kamp og styrke ligger de næste 2 år.

Kategorier