FULDMÅNE I SKORPIONEN DEN 12. MAJ 2025. EN UVENTET GÆST.

Blue & Red Halloween Party Instagram Post

Der sker ikke meget på himlen i disse dage. Til gengæld sker der meget ”under jorden”, mens der bl.a bygges op til den kommende fuldmåne i Skorpionens tegn. Næsten hver dag er der skæbnepunkter (i mangel af et bedre ord), der trykkes på og forbindes til andre vigtige punkter.

Den årlige fuldmåne i Skorpionen er altid intens. Lyset er på vores inderste og mørkeste, som enten kommer frem i lyset eller oplyser vores egen bevidsthed. Det er noget, der stikker dybt, men samtidig også er klar til at dø – og det har været længe undervejs. Vi har haft Skorpionens planethersker i hele 3 stand off´s med Mars siden efteråret 2024.

Nu er vi klar. Klar til at efterlade den forældede version.

Det kan derfor meget vel være sidste gang, at vi gør noget på det livsområde vi har Skorpionen placeret (er du Guldmedlem kan du se hvor det er i app´en under ”månedshoroskoper maj 2025”. Læs for din Sol og Ascendant for en mere nuanceret vejledning).

Selv om Skorpionen sammen med sine andre venner i faste tegn, nemlig Tyren, Løven og Vandmanden helst vil beholde tingene som de er, så er der et åbenlyst behov for transformation. Det, der også kendetegner faste tegn er, at de selv vil bestemme hvad der skal ændres hvornår.

”Mjo”, siger Uranus som er hovedgæst ved denne fuldmåne. ”Det kan vi desværre ikke rigtigt vente på”.

Untitled design (1)

Uranus er den uventede gæst mange gange i vores liv, både ved denne fuldmåne og resten af måneden. Uranus har altid spændende og uventede gaver med til festen. Gaver, der bringer fremtiden, men som helt sikkert ikke stod på ønskelisten.

Det betyder ikke, at det er dårlige gaver. Tværtimod er det lige præcis det, vi har brug for nu. Uranus har en bedre kikkert end Merkur, der kun kan planlægge så langt frem. Uranus kan se hele vejen for os, så uanset hvor meget foranderligt og uventet der kommer resten af måneden – for det gør der – så er det altså den rigtige retning. Klar eller ej.

Den Nordlige Måneknude i Fiskene kommer til sin ret, for her vil flere af os afslutte noget uden helt at vide, hvordan det næste skal bygges. Fiskene er ikke store på detaljer.

Det, de andre gæster ved festen er enige i er, at det skal være nyt. Nyt nyt nyt, siger Neptun og snart Saturn i Vædderen. Jupiter i Tvillingerne er så enige, det bliver bare så skægt. Mars i Løven vil gerne vide, om der er guldhåndtag i køkkenet hvor vi skal hen nu.

Fuldmånen er måske intens i Skorpionens tegn og bringer med denne sidste Uranus-konjunktion i Tyrens tegn en uventet gave, men det er altså ikke den værste fest man kan være med i. Mars og Venus er i flot trigon det meste af måneden, også til den Nordlige Måneknude, så alt flyder mod noget meget rigtigt på vores skæbnevej. Månen har Mars som planethersker, Mars befinder sig i Løvens tegn der er mindst lige så passioneret, men også dramatisk som Skorpionen. Forskellen på de to er, at Løven har drama i spotlightet og Skorpionen indeni eller i kælderen.

Der er altså fint fokus, passion, autenticitet og rigtig retning her. For mig ligner det en god fest med gode gæster og spændende gaver. Det kan vi regne med ligesom vi også kan regne med, at der er noget, der endnu ikke er vendt, sket eller indset hvilket nemt kan ændre festlighederne fremover.

Louise Falkenberg

Kategorier