JUPITER I KREBSEN, JUNI 2025-JUNI 2026. KALD DET KÆRLIGHED.

Aesthetic Sunset Calm Ocean Quote Instagram Story

En af årets lykkeligste astrobegivenheder sker mandag den 9. juni 2025, når Jupiter træder ind i Krebsens tegn. Jupiter er en af de lykkebringende planeter, og er på sin absolutte top i Krebsens tegn.

Således venter et år med mange gode gaver, muligheder og indsigter forude for os alle, især hvor vi har Krebsen placeret i vores horoskop. Er du Guldmedlem, kan du i app´en se hvilket livsområde det er for dig. Der er også et foredrag (se links længere nede).

Jupiter træder altså ud af Tvillingerne efter at have færdiggjort sit år her, hvilket ikke bare opfordrer os alle til at klappe lidt mere i – det giver også Jupiter en klarhed, der ikke har været der længe. Det skyldes, at Jupiter ikke helt ved hvad han skal foretage sig i Tvillingernes tegn. Arketypisk er Jupiter den vise professor, guruen, underviseren og foredragsholderen og i Tvillingernes tegn er bevidstheden ikke noget at skrive hjem om. Vi er ikke ret "gamle" på det her tidspunkt, det er kun det tredje tegn ud af tolv på et udviklingsstige.

Sidste år kaldte jeg transitten ”en professor i børnehaveklassen”, hvilket typisk udspiller sig som at man enten må blive ved med at gøre ting på en mere simpel måde, skære det ned i små bidder eller gøre noget letfordøjeligt for andre. Måske har man været underlagt at skulle fordumme sig eller udvande sin viden en smule man bryder sig om.

Der er selvfølgelig også den omvendte version, hvor man har langt højere tanker om sine evner end realiteterne indbyder til når Jupiter er i Tvillingerne. Jupiter huserer typisk indenfor spiritualitet, akademisk viden og livsfilosofi, hvorfor vi nok også ser en tilbagegang i væksten af de mange podcasts og blogs med mere eller mindre kvalitativt indhold som har været et af årets store temaer. Det der visdom er nu alligevel ikke noget man kan læse sig til eller kopiere fra andre. Det er og bliver en langsommelig livsproces, der kommer indefra og den var Tvillingerne måske ikke så vild med at vente på.

cancer love astrology

I det hele taget forstummer samtalen ret hurtigt fra på mandag den 9. juni 2025. Merkur, Tvillingernes egen planethersker, træder nemlig også ind i Krebsens tegn samme dag. Det er et meget hurtigt skifte fra det mentale til det følelsesmæssige.

Med andre ord hopper vi fra hovedet ned i hjertet, og er man en hjerte/føleperson vil man hurtigt føle sig hjemme her. Der er et solidt skift her, så det er ikke kun fordi Pinsen er slut og en anden hverdag begynder, at tingene ændrer sig. Det er Jupiter.

Er man omvendt en mere intellektuelt baseret person uden stor kontakt til hjerte og natur, kan det være en overvældende transit for pludselig bruser følelserne op, og der er måske ikke så mange distraktioner at vende sig mod som da Jupiter var i Tvillingerne og der altid var nogle at diskutere med på Facebook eller sladre om på Instagram osv.

Der er nu ingen grund til at blive skuffet hvis man ikke er så oplyst, som man lige gik og troede, at man var. Dette er en stjernetransit, det er en astrologisk kronjuvel. Den er god for alle, og man kan let forberede sig til at udnytte den optimalt. Krebs, Skorpion og Løve vil nok have det rigtigt godt i denne transit. Andre vil give terapeuterne kronede dage, hvis det der med at mærke sig selv ikke er det, man gør det mest i.

Krebsen hersker over familie, slægt og bolig, hvilket også er vores følelsesmæssige fundament i den bolig, der er vores krop. Det vil være et gigantisk tema for os alle, og kan være alt fra at man trækker sig fra ”larmen”, er mere hjemme og hygge, måske lade op alene eller med nogle man er tæt på, ligesom det handler om barndom og mønstre herfra.

house garden pastel colours

Krebsen er vores første møde med emotionelle oplevelser, og det er de ubevidste. De bliver først bevidste i det næste vandtegn, som er Skorpionen. Det er her, vi finder psykologien.

For alle vil de her store følelser altså vise os vej til at forstå hvor tæt forbundne vores følelsesmæssige respons er til vores overbevisninger, og i hvor høj grad de er grundlagt i barndommen og måske endda er et mønster i hele slægten.

Slægten er med os hele året når Jupiter er i Krebsen, måske er det tid til at nedarve juleplatter og hundredårige dåbskjoler for nogle, og for andre at stoppe den der grimme ting, der bare går igen og igen i familien. Sidstnævnte kan være ret udtalt for når Jupiter træder ind i Krebsen den 9. juni 2025, som er lidt af en vanvittig dag i sig selv astrologisk set, har vi bl.a en Venus i kvadrat til Pluto. Av av, nu er det tid til at få den giftbrod ud af noget, uanset om det er et forhold, en familiesituation/mønster eller ens eget følelsesmæssige fundament. Krebsen er også liv, og Pluto ”dræber” det livløse for at heale, transformere og vække til live igen efterfølgende.

Det er nødt til at være ægte.

Vi kan ikke lade som om. Det kan vi bare ikke når det er Krebsen.

Vi kan ikke fylde (tom-)rummet med varm luft, historier og facade. Med ligegyldig, overfladisk snak. Der må noget næring ind, der må liv og kærlighed ind i maden, forholdet, boligen, familien, kroppen eller hvad det måtte handle om. Vi kan kun næres af det ægte når Jupiter er i Krebsen, og det er altså rimeligt tydeligt med transitter som disse. Også selv om man ikke forstår hvor ”de følelser kommer fra”.

Altså er klasseår for healing, men absolut også for at danne fundament for et drømmeliv fyldt med ægte kærlighed.

Louise Falkenberg

Flodnote: Jupiter var sidst i Krebsens tegn fra juni 2013 til juli 2014, men dengang havde vi nogle sindssyge transitter. Pluto var bl.a i opposition til den stakkels Krebsen og Uranus i kvadrat fra Vædderens side. Vi fik ikke den ophøjede version, det har vi ikke haft siden 2000. Jeg er ikke sikker på, at der er meget bedre tidspunkter at være Krebs end det kommende år - og vi har jo heldigvis alle Krebsen placeret mindst et sted i vores horoskop.


Guldmedlemmer

kan i databasen se, hvad det betyder for jer og hvilket livsområde der bliver oversvømmet med kærlighed det kommende år. Se det i app´en eller her.


Der ligger også et foredrag om Jupiter i Krebsen, se det i app´en under "onlineforedrag" eller HER


Kategorier