VINTERSOLHVERV/I STENBUKKENS TEGN, DEC 2025-JAN 2026. FLAIR.

vintersolhverv i stenbukkens tegn dec 2025 jan 2026

VINTERSOLHVERV/I STENBUKKENS TEGN, DEC 2025-JAN 2026. FLAIR.
Astrologi er min ”ting”. Det har den været så længe jeg kan huske. Det er ikke kun et spørgsmål om almen interesse og at kunne lære teorien, jeg har altid kunne se og mærke det dybere, bredere, anderledes og kunnet forbinde prikkerne. Kunder siger det ofte, det er et andet take på astrologi end de er vant til og ikke bare ”nåh du har sørme Månen i 8. hus, hva”.

Der er også andre ting i mit liv, selvfølgelig, både noget jeg bruger som værktøj og hobbyer, men det er ikke det samme. Der er ikke den der ekstra ting. Jeg har ikke samme flair for det.

Flair.

Jeg kender også mennesker der har flair for noget, jeg slet ikke kan se. Jeg tænker, at vi alle kender typen. Politik, historie, musik, filosofi, kunst. Bevares, erfaring, teori og visdom hjælper på alting, men man kan kun komme så langt hvis noget ikke er ens ”ting”. Så er der et (kosmisk?) glasloft, som hverken smart markedsføring, undervisning eller betalte annoncer kan hjælpe med.

Søndag den 21. december 2025 skifter Solen til Stenbukkens tegn for at være her den kommende måned. Same procedure as every year, James. Vinteren begynder, vi søger ifølge Saturn at gå vores højeste vej og det er mod lyset.

Det er også her, man tager sin ”ting” og løber med den. Nogle vil nok ikke kunne lide følgende, men Stenbukkens sæson er en af de gange i årshjulet hvor fårene skilles fra bukkene. Dem, der er klar til at vinde, til at blive eksperter, til at skabe deres livsværk og som har fundet deres ”ting” trækker fra og klatrer højere op ad deres bjerg. Der kan være titler, forfremmelse, berømmelse, præmier og diplomer.

Stenbukken definerer MC/Midheaven, kendt som vores højeste potentiale for jordisk manifestation. Det, vi er eller bliver kendt for. Vores aftryk på verdenshistorien, og det gennem effektiv forvaltning af vores daglige ressourcer mod det her mål, der helst skal være vores naturlige ”ting”.

Mange i dag arbejder måske hårdt, men får ikke den der kæmpe succes der kan låses op for når deres MC/Midheaven illumineres i transit (når planeter med en vis indflydelse kommer forbi). Tværtimod kan man ryge ud i både shitstorm og anden offentlig gabestok, hvis de hardcore planeter kommer på besøg og man har forsøgt at bygge en offentlig identitet på bullshit.

Hvordan ved man så, om man er på rette spor?

Der er jo flere måder.

Det er i hvert fald der, hvor der er lys. Hvor man selv lyser op, hvor man kan lyse rummet op. Jeg tror, at alle har en ”ting”, har flair for noget, men det er netop i sæsoner som Skyttens at vi må udforske og gå på eventyr for at se, hvor vores plads i verden kunne være.

nymåne i skytten dec 2025

Læs om dagens nymåne i Skytten ved at klikke på billedet (åbner i nyt vindue)

Nogle gange spørger jeg klienter, hvad de bedst kan lide ved deres arbejde og så svarer de, hvad de er gode til. Hvad der kan bruges til noget.

Det er jo her, fælden med Stenbukken ligger. Selvfølgelig skal vi alle tjene penge til udgifter osv, men det er ikke så godt hvis den meget tid man bruger på sit arbejde er for langt fra det, man egentlig har lyst til og talent for. Måske har det været en nødvendighed i den industrielle tidsalder, min pointe er bare at vi står i et reality tjek af de helt store samtidig med, at ydre verdensstrukturer opløser sig mens store transitter går på hæld.

Det er et meget fint tidspunkt at klatre højere op ad sit autentiske bjerg, men så sandelig også at skifte bjerg i en helgolands fart hvis man er det forkerte sted. Stenbukkens polaritet er Krebsen, som hersker over ”hjem”.

Det skal føles som hjem. Som at komme hjem, som at være hjemme.

Og så er det nogle gange lidt galt. Crazy. Mad man. Vildmanden. Pan.

Det er en arketype, Stenbukken ikke er nær så kendt for, men som absolut ligger under her. Den bliver vild, måske også arrig (i hvert fald til at begynde med) fordi den opdager at den har kastet perler, guld og diamanter for svin. At den har spildt sin tid, energi, talent på noget eller nogen, der ikke satte pris på kvaliteten af det.

Uanset hvad man vil bruge Stenbukkens sæson på, så bør det være bedre. Det er der, Saturn bliver til Satan (ja, samme oprindelse) og bliver ”den onde” fordi Stenbukken langt om længe begynder at tænke på sig selv samt på at udnytte dens egentlige talent, som er at kunne nå sit potentiale fordi den ved hvordan man kombinerer naturens kræfter med de jordiske spilleregler. Og det er der intet andet tegn, der kan (udover Vandmanden, men den er mere moden og finder det ikke nær så interessant).

Så, altså…står man her og kender sig selv bedre eller måske langt om længe har lyttet til, hvem man egentlig er, så er det bare afsted.

Det er et sindssygt tidspunkt at sidde og vente og meditere og håbe. Aldeles vanvittigt.

Man trækker fra og tillader endelig at åbne op for kassen af talenter. Verden opløser sig alligevel, vi skal alle i nye retninger – og selv hvis man ikke er nået hertil, så ingen panik: kosmos har turpas, man kan tage alle de runder og alle de inkarnationer man ønsker for at finde, udvikle og udnytte sine talenter. Finde sit flair, men er du der nu, så håber jeg at du rykker og det lige med det vuns.

Louise Falkenberg

 

Asteroide portal mockup

Hvis du er medlem af asteroideportalen, kan du få et hint på vejen ved at kigge under asteroiden "Talent". Der får du en beskrivelse af dit eget talent ud fra det tegn, den er i (beregner er inkluderet, bliv medlem af asteroideportalen her: https://www.louisefalkenberg.dk/products/234393-Asteroideportalen-laer-alt-om-asteroider)


Se hvilke asteroider og livsområder du kan få indsigt i ud fra dine personlige asteroider ved at forhåndskig på databasen HER 

horoskoper december 2025 (1)

Er du Guldmedlem, kan du i app´en under "månedshoroskoper december 2025" læse, hvad Solen i Stenbukken dec-jan betyder for dig og på hvilket livsområde, den gør sig gældende. Læs for din Ascendant for de mere åbenlyse naturlige hændelser, og for dit Soltegn for dem, der også handler om din indsats og selvudvikling. Læser du for dit månetegn, er det en indre oplevelse. Find horoskoperne i app´en eller her: https://medlem.louisefalkenberg.dk/courses/110744-maanedshoroskoper-2025 

 

Kategorier