TIDENS TEMA: DET, DER KOM MED VIDERE

Orange Illustration Flowers Canvas Print

TIDENS TEMA: DET, DER KOM MED VIDERE.
Morgenens nymåne kom med en fortryllende tåge og skuddermudder-magi. Som lovet både i månedens energivejrudsigt (se videoen på min YouTube-kanal, link forneden) og indlægget forleden (læs det på min blog på hjemmesiden, link forneden) så er intet klart eller virkeligt lige nu.

Det fortager sig hurtigt, og derfor kan det være godt ikke at være alt for nostalgisk omkring fortiden – især hvordan noget var eller kunne være blevet. Månen er i dag trådt ind i den nostalgiske Krebs, så det ligger lige for.

Skyerne er farvede og de er i vejen. Med den Sydlige Måneknude i Skorpionens tegn er det netop nu vi skal slippe et fast greb i fortiden og få et endnu mere solidt fokus på nutiden og fremtiden.

Jeg ved ikke om I kan huske, at vi talte om det sidste år – men når vi nåede til juni 2023, sagde jeg, så skal vi se på hvad der kom med videre efter eklipser og diverse andre transitter.

Sommersolhverv om et par dage vil også naturligt lægge op til statusopgørelse.

Det, der kom med videre og nu er nyt, friskt, solidt, vedvarende og til at bygge videre på – det er helt, helt, helt sikkert det bedste og det rette for os. Her må vi stole 100% på universet. Der er slet ingen grund til fokus på fortiden nu.

Lidt kan vi dog ikke undgå, at der kommer op for Venus rammer i morgen sin skyggeperiode for retrograd 2023. Derfor får vi serveret de temaer, vi skal arbejde med i kærlighed og værdier frem til september 2023 (som Guldmedlem kan du under "månedshoroskoper juli 2023" se hvilket livsområde det handler om for dig, link  forneden).

Skyerne letter kun få dage inde i næste uge.

Der er ingen grund til at tage noget personligt eller være alt for skuffet over noget nu.

Forude ligger en vej ingen af os har gået før.

Forude ligger fremtiden.

God søndag :)

Louise Falkenberg

 

SE VIDEO-VEJRUDSIGTEN FOR JUNI 2023 MED LOUISE HER: https://www.youtube.com/watch?v=0BZn-N6mVOo&t=2014s (der er tidsstempler under videoen, så man kan bare klikke sig frem til det tema man vil se. Nymånen er ca 30 min inde i videoen, du kan også se for resten af måneden) 🙂

 Blogindlæg nymåne i Tvillingerne: 

https://www.louisefalkenberg.dk/blog/86620-nymaane-i-tvillingerne-den-18-juni-2023 

 

Bliv Guldmedlem: https://medlem.louisefalkenberg.dk/

Orange Illustration Flowers Canvas Print

Kategorier